Langeland melder sig ud af Nationalparken. Det skriver flere aviser i dag.
Nu kan man jo altid undre sig over om "Langeland" har haft stormøde blandt øens godsejere og der fundet frem til de vises sten: "Vi vil ikke være med". Mange langelændere vil givetvis have svært ved at forstå, at de nu ikke længere er for, men mod.
At Langeland i hele forløbet har haft svært ved at se sin egen rolle, er forståeligt, men det er de langelandske bønder og godsejere ikke mindst, der har gjort deres for at vende den kommende nationalpark ryggen.
Det er der egentlig intet overraskende i. Se blot på Langelands turistkontor, og opleve det mageløse, hvor man i flere måneder har oplevet, at turistforeningen er om ikke nølende, så dog afvisende i forhold til en Nationalpark.
Nationalparken overlever Langeland.
Nationalpark eller ej: Selvfølgelig kommer der en visionær, storstilet Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Måske bliver det så ikke i første omgang, men jeg indleder gerne et væddemål:
"Inden fem år ligger Danmarks største og unikke nationalpark og klukker op mod Langelands mange, smukke kyster".
Bønder eller ej: De aner ikke, hvad de går glip af. Når nationalparken bliver en realitet, vil godsejerne vågne op af deres dvale og dermed kunne indse hvilke muligheder det giver langelænderne. Nye initiativer, nye måder at dyrke jorden på, nye afgrøder, nye tanker...
Og det skal ikke være et lille bondeflertal der får ødelagt visionerne og fremtiden, blot fordi der afholdes et kommunalbestyrelsesmøde.
Længe leve Nationalparken - for den kommer! Bare vent og se!
onsdag den 11. maj 2011
torsdag den 6. januar 2011
Nationalparkens afgørende år
Nationalparkens afgørende år
2011 bliver et interessant år. Det er året, hvor afgørelsen om en nationalpark eller ej i Det Sydfynske Øhav skal tages. Og mon ikke ministeren indvier parken i 2012…
Af Poul Henrik Harritz, naturformidler, og i 2004-2006 medlem af Regeringens nationale følgegruppe for nationalparker.
I de sidste måneder af det nu gamle år har ikke færre end fem kommuner i og ved Øhavet, brugt megen tid på at finde ud af om det omfattende materiale skulle sendes i høring. Det er jo i sig selv en farce, at nogle har ønsket sig, at høringsmaterialet ikke udsendes. Demokratisk er det i hvert fald ikke. Selvfølgelig skal kommunalbestyrelserne samt alle interesserede borgere have mulighed for at se materialet, og det bør da også være evident, at et høringsmateriale netop skal bruges for at blive hørt og dermed få holdninger til nationalparken.
Kort for nytår havde TV2-Fyn inviteret formanden for Styregruppen Nationalpark Sydfyn, tidligere borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø i studiet sammen med svineavler Bent Juul Sørensen, Ærø.
TV2-Fyn havde forinden brugt en dag til at besøge Danmarks første nationalpark, Thy, og det indslag var langt hen af vejen fornuftigt og gennemtænkt. Der var da også stor enighed om at få en nationalpark i det nordjyske. Selv landmændene der strittede imod, havde fået varme følelser for nationalparken.
Da Bent Juul fik ordet i Odense-studiet var hans første svar på hvorfor der ikke var den samme opbakning i Det Sydfynske Øhav som i Thy:
”Det er jo bare en stor klitrevle i Thy”, var ordene.
Senere i udsendelsen kunne man høre Bent Juul sige dette: ”De (i Thy) har stadigvæk ikke det kulturlandskab som vi finder i det sydfynske”.
Nej, heldigvis ikke. Ideen med de danske nationalparker er jo netop at vise mangfoldigheden i den danske natur. Syd for Fyn udgør havet og de labre småøer en stor del af parken, mens det er store morænelandskaber i Mols Bjerge. Vadehavet rummer en helt tredje natur.
Bent Juul må forstå, at der er tale om en NATIONALpark. Alene ordet signalerer jo, at det ikke er en tilfældig stump natur. I Thy fik man nationalparken, alene fordi den rummer nationale naturværdier. En nationalpark i Danmark har først og fremmest som mål at sikre og beskytte den enestående natur der stadig findes nogle få steder i det åbne land.
Bent Juul er tilsyneladende ikke klar over, at de særlige klitheder der findes langs den vestjyske kyst faktisk er en ganske unik natur, der ikke har sit lige andre steder. Derfor er der givet store millionbeløb fra EU til Danmark, netop for at sikre en mangfoldig og rig natur i dette område. Klithederne har været i fare for at gro til i bjergfyr, men EU-støtte har nu genåbnet dem som frie hedeflader.
Der skal tænkes internationalt og ikke blot nationalt og lokalt, som Bent Juul ønsker. Derfor skal vi have en nationalpark og ikke en naturpark.
Måtte der komme en nationalpark i det sydfynske, vil det betyde, at der sikres tilstrækkelig statslig finansiering til nationalparkernes drift og udvikling. Man skal også være opmærksom på, at udvikling af nationalparker vil ske over en lang årrække, og baseret på et hovedprincip om frivillighed. Såfremt der undtagelsesvis gennemføres tvangsmæssige restriktioner, sker det mod fuld kompensation.
Endelig skal en nationalpark forudsætte bred, lokal opbakning.
Ikke mindst det sidste bliver spændende at følge. Desværre har Langelands borgmester, Bjarne Nielsen på et byrådsmøde tilkendegivet, at han ikke personligt går ind for en nationalpark. Et overraskende og mystisk standpunkt. Borgmesteren har intet at miste, men en masse at vinde.
Netop en nationalpark vil være egnet for Langeland og de øvrige udkantssamfund i havet syd for Fyn. Her vil Øhavet spille en hovedrolle; Det øhav, der er unikt på verdensplan, som et af Danmarks og Verdens største havområder der i dag stort set er overskyllet af havet. Klodens største druknede istidslandskab.
En nationalpark i Øhavet medfører, at der skal gøres en stor indsats for at sikre renere vand i Øhavet. Skal nogle af de sjældne kyst- og vadefugle have bedre levevilkår, så må naturplejen af de 55 øer og holme i området, opprioriteres.
Nationalparken vil også betyde, at stisystemer skal udvikles, Øhavsstien skal selvfølgelig gå helt til Bagenkop, og mange flere vil komme og nyde naturen i form af et aktivt friluftsliv. Man må også formode at de mindre, beboede øer vil få glæde af en tilrettelagt sejlads til og mellem øerne.
Alt at vinde, intet at tabe. Godt nytår!
2011 bliver et interessant år. Det er året, hvor afgørelsen om en nationalpark eller ej i Det Sydfynske Øhav skal tages. Og mon ikke ministeren indvier parken i 2012…
Af Poul Henrik Harritz, naturformidler, og i 2004-2006 medlem af Regeringens nationale følgegruppe for nationalparker.
I de sidste måneder af det nu gamle år har ikke færre end fem kommuner i og ved Øhavet, brugt megen tid på at finde ud af om det omfattende materiale skulle sendes i høring. Det er jo i sig selv en farce, at nogle har ønsket sig, at høringsmaterialet ikke udsendes. Demokratisk er det i hvert fald ikke. Selvfølgelig skal kommunalbestyrelserne samt alle interesserede borgere have mulighed for at se materialet, og det bør da også være evident, at et høringsmateriale netop skal bruges for at blive hørt og dermed få holdninger til nationalparken.
Kort for nytår havde TV2-Fyn inviteret formanden for Styregruppen Nationalpark Sydfyn, tidligere borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø i studiet sammen med svineavler Bent Juul Sørensen, Ærø.
TV2-Fyn havde forinden brugt en dag til at besøge Danmarks første nationalpark, Thy, og det indslag var langt hen af vejen fornuftigt og gennemtænkt. Der var da også stor enighed om at få en nationalpark i det nordjyske. Selv landmændene der strittede imod, havde fået varme følelser for nationalparken.
Da Bent Juul fik ordet i Odense-studiet var hans første svar på hvorfor der ikke var den samme opbakning i Det Sydfynske Øhav som i Thy:
”Det er jo bare en stor klitrevle i Thy”, var ordene.
Senere i udsendelsen kunne man høre Bent Juul sige dette: ”De (i Thy) har stadigvæk ikke det kulturlandskab som vi finder i det sydfynske”.
Nej, heldigvis ikke. Ideen med de danske nationalparker er jo netop at vise mangfoldigheden i den danske natur. Syd for Fyn udgør havet og de labre småøer en stor del af parken, mens det er store morænelandskaber i Mols Bjerge. Vadehavet rummer en helt tredje natur.
Bent Juul må forstå, at der er tale om en NATIONALpark. Alene ordet signalerer jo, at det ikke er en tilfældig stump natur. I Thy fik man nationalparken, alene fordi den rummer nationale naturværdier. En nationalpark i Danmark har først og fremmest som mål at sikre og beskytte den enestående natur der stadig findes nogle få steder i det åbne land.
Bent Juul er tilsyneladende ikke klar over, at de særlige klitheder der findes langs den vestjyske kyst faktisk er en ganske unik natur, der ikke har sit lige andre steder. Derfor er der givet store millionbeløb fra EU til Danmark, netop for at sikre en mangfoldig og rig natur i dette område. Klithederne har været i fare for at gro til i bjergfyr, men EU-støtte har nu genåbnet dem som frie hedeflader.
Der skal tænkes internationalt og ikke blot nationalt og lokalt, som Bent Juul ønsker. Derfor skal vi have en nationalpark og ikke en naturpark.
Måtte der komme en nationalpark i det sydfynske, vil det betyde, at der sikres tilstrækkelig statslig finansiering til nationalparkernes drift og udvikling. Man skal også være opmærksom på, at udvikling af nationalparker vil ske over en lang årrække, og baseret på et hovedprincip om frivillighed. Såfremt der undtagelsesvis gennemføres tvangsmæssige restriktioner, sker det mod fuld kompensation.
Endelig skal en nationalpark forudsætte bred, lokal opbakning.
Ikke mindst det sidste bliver spændende at følge. Desværre har Langelands borgmester, Bjarne Nielsen på et byrådsmøde tilkendegivet, at han ikke personligt går ind for en nationalpark. Et overraskende og mystisk standpunkt. Borgmesteren har intet at miste, men en masse at vinde.
Netop en nationalpark vil være egnet for Langeland og de øvrige udkantssamfund i havet syd for Fyn. Her vil Øhavet spille en hovedrolle; Det øhav, der er unikt på verdensplan, som et af Danmarks og Verdens største havområder der i dag stort set er overskyllet af havet. Klodens største druknede istidslandskab.
En nationalpark i Øhavet medfører, at der skal gøres en stor indsats for at sikre renere vand i Øhavet. Skal nogle af de sjældne kyst- og vadefugle have bedre levevilkår, så må naturplejen af de 55 øer og holme i området, opprioriteres.
Nationalparken vil også betyde, at stisystemer skal udvikles, Øhavsstien skal selvfølgelig gå helt til Bagenkop, og mange flere vil komme og nyde naturen i form af et aktivt friluftsliv. Man må også formode at de mindre, beboede øer vil få glæde af en tilrettelagt sejlads til og mellem øerne.
Alt at vinde, intet at tabe. Godt nytår!
torsdag den 5. november 2009
Goodbye Langeland
Langeland har en borgmester. En mærkelig, lidt sky person, der har påtaget sig en umulig opgave. I lange perioder hører man ikke om borgmesteren, og når man læser i lokalvisen om ham, er det ofte, når han er på vej til København. "Her går det godt - send flere penge" er budskabet, som ministrene på Christiansborg har lyttet til gang på gang , når borgmesteren atter må krybe til Regeringen og trygle om ekstra tilskud til Langeland. Nogle gange går det godt, men på lang sigt går det langt fra godt. Langeland mister indbyggere, indkomsten er lav, "sociale tilfælde" danner kø, kommunen er fattig, fremtiden er noget nær håbløs - men skatteprocenten kan vi prale af. Den er landets højeste!
Det giver syn for sagen at køre mod nord eller syd ad landevejen. Enhver kan se, at forfaldet truer: Ved en faldefærdig bod sælges der "bræne", en anden bod overgår nyåbnede IKEA med et udbud af fuglekasser, som skulle de huse hele øens spurvebestand. Et tredje sted gaber stråtaget, og hist hvor vejen slår en bugt ligger en ruin, og skriger forgæves efter håndværkere.
Et andet sted høres et barn der skriger ulykkeligt, når de sociale myndigheder fjerner det fra familien - mens politiet står klar til at gribe ind, hvis forældrene bryder sammen eller blive agressive.
For nogle år siden sendte øens borgmester besked om at der skulle produceres nogle turistfoldere. På moderne sprog var det "imageskabende flyers", der var samlet i en dertil indrettet mappe. Sanseligt og lækkert. For et anseligt beløb blev flotte fotografier, dét, der skulle få flere beboere til Langeland. Smukke mennesker ved smukke strande. Solbrune og smilende. Der var ikke grænser for hvilket Paradis der kunne folde sig ud på den lange ø.
Alle billederne var taget derude i den berømmede langelandske natur. Jovist var der smukt - og hvilke hatbakker!
Spørger man københavnske sommerturister, falder de i svime over den langelandske natur, de små veje, de dejlige strande og de mange bakker.
Derfor vakte det da også berettiget opsigt, da den lidt sky borgmester pludselig fandt lejlighed til at udtale sig om de nationalpark-planer der i disse år drøftes overalt på Sydfyn og øerne syd for.
"Jeg er imod" svarede øens førstemand og skød dermed sig selv i foden. Det var lisså dumt gjort som en snes år tidligere, da samme borgmester, der dengang var borgmester i Sydlangeland kommune, var imod, at den visionært udtænkte Øhavssti skulle føre gæster rundt i den sydlangelandske kommune. Derfor står turisterne i dag med åben mund og polypper, og undrer sig over hvorfor Øhavsstien pludselig løber ud i sandet ved Lindelse Nor.
De kan ikke vide, at det er resultatet af langelandsk politik på højt niveau.
I de sidste måneder må borgmesteren have glædet sig. Adskillige af hans medarbejdere har samlet underskrifter ind mod nationalparken. Selv blev jeg råbt an, da et asfalthold ville tale med mig. Selvfølgelig skulle jeg skrive under på, at jeg ikke ville have en nationalpark på Langeland. Men der var de orangeklædte kommunalt ansatte nu gået til den forkerte.
Man kan kun gisne om hvor mange hundrede ansatte i Langeland Kommune der har brugt deres arbejdstid på at leve op til hele øens motto, der kort og godt lyder: "Det går aller".
Det er rigtigt nok. "Det går aller". Intet skal ændres. En nationalpark? Nej, da! Hvad skal vi dog med alle de gæster. Ikke flere turister til øen. De lægger jo ingen penge. De er dumme. For mange af dem taler tysk . Det kan vi ikke forstå. Det vil vi ikke forstå. "Det går aller".
Og borgmesteren? Han købte et hus nede ved havnen i Rudkøbing, rev det ned, og byggede et rigtigt stort og dejligt parcelhus. Der sidder han så på den skønne terrasse om sommeren - og kigger over mod Svendborg!
Det giver syn for sagen at køre mod nord eller syd ad landevejen. Enhver kan se, at forfaldet truer: Ved en faldefærdig bod sælges der "bræne", en anden bod overgår nyåbnede IKEA med et udbud af fuglekasser, som skulle de huse hele øens spurvebestand. Et tredje sted gaber stråtaget, og hist hvor vejen slår en bugt ligger en ruin, og skriger forgæves efter håndværkere.
Et andet sted høres et barn der skriger ulykkeligt, når de sociale myndigheder fjerner det fra familien - mens politiet står klar til at gribe ind, hvis forældrene bryder sammen eller blive agressive.
For nogle år siden sendte øens borgmester besked om at der skulle produceres nogle turistfoldere. På moderne sprog var det "imageskabende flyers", der var samlet i en dertil indrettet mappe. Sanseligt og lækkert. For et anseligt beløb blev flotte fotografier, dét, der skulle få flere beboere til Langeland. Smukke mennesker ved smukke strande. Solbrune og smilende. Der var ikke grænser for hvilket Paradis der kunne folde sig ud på den lange ø.
Alle billederne var taget derude i den berømmede langelandske natur. Jovist var der smukt - og hvilke hatbakker!
Spørger man københavnske sommerturister, falder de i svime over den langelandske natur, de små veje, de dejlige strande og de mange bakker.
Derfor vakte det da også berettiget opsigt, da den lidt sky borgmester pludselig fandt lejlighed til at udtale sig om de nationalpark-planer der i disse år drøftes overalt på Sydfyn og øerne syd for.
"Jeg er imod" svarede øens førstemand og skød dermed sig selv i foden. Det var lisså dumt gjort som en snes år tidligere, da samme borgmester, der dengang var borgmester i Sydlangeland kommune, var imod, at den visionært udtænkte Øhavssti skulle føre gæster rundt i den sydlangelandske kommune. Derfor står turisterne i dag med åben mund og polypper, og undrer sig over hvorfor Øhavsstien pludselig løber ud i sandet ved Lindelse Nor.
De kan ikke vide, at det er resultatet af langelandsk politik på højt niveau.
I de sidste måneder må borgmesteren have glædet sig. Adskillige af hans medarbejdere har samlet underskrifter ind mod nationalparken. Selv blev jeg råbt an, da et asfalthold ville tale med mig. Selvfølgelig skulle jeg skrive under på, at jeg ikke ville have en nationalpark på Langeland. Men der var de orangeklædte kommunalt ansatte nu gået til den forkerte.
Man kan kun gisne om hvor mange hundrede ansatte i Langeland Kommune der har brugt deres arbejdstid på at leve op til hele øens motto, der kort og godt lyder: "Det går aller".
Det er rigtigt nok. "Det går aller". Intet skal ændres. En nationalpark? Nej, da! Hvad skal vi dog med alle de gæster. Ikke flere turister til øen. De lægger jo ingen penge. De er dumme. For mange af dem taler tysk . Det kan vi ikke forstå. Det vil vi ikke forstå. "Det går aller".
Og borgmesteren? Han købte et hus nede ved havnen i Rudkøbing, rev det ned, og byggede et rigtigt stort og dejligt parcelhus. Der sidder han så på den skønne terrasse om sommeren - og kigger over mod Svendborg!
tirsdag den 1. september 2009
Til kamp mod nationalparken!
Rygter vil vide at journalist Bjarne Bekker, Svendborg, har taget initiativ til at etablere en forening der har til formål at samle modstandere og skeptikere til kamp mod en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Grunden skulle angiveligt være, at undgå at de mindre, beboede øer i Øhavet alene bliver turistmål i en kommende nationalpark.
Hvad enten vi ø-boer kan li det eller ej, så må vi - og det har vi også levet med - erkende, at turister og andre gæster til Det Sydfynske Øhav fortrinsvis vil nyde og opleve Øhavet i sommerhalvåret. Det gælder al dansk turisme og det gælder alle aktiviteter på vores breddegrader.
En nationalpark vil trække flere gæster til Øhavet. Ingen tvivl om den sag. Spørg blot folkene i Nationalpark Thy, og snart også Nationalparken i Mols.
Danske småøer er ingen undtagelse. De trækker i dén grad folk til sig. Det er kernebegrebet af dansk natur.
Man skal ikke være blind for, at sommerbesøgende til øerne i nogle tilfælde faktisk slår sig ned i området. De bosætter sig. At bo i en nationalpark kan sagtens blive udgangen - den lykkelige - af et sommerbesøg i Øhavet.
Det er som om Bekker og andre "modstandsfolk" glemmer, at den største del af nationaparkens landområder IKKE er ude på de små øer. De er på Langeland, Tåsinge, Ærø og på Fyn mellem Svendborg og Faaborg. En øget bosætning i disse pragtfulde områder kan godt tænkes at smitte af på småøerne.
Enhver gæst på en af småøerne er en gave til os ø-boer. Når folk kommer sejlende i egen båd eller med færgen og går og cykler rundt på øen, vil der falde penge af til det lille samfund. Det skal vi glæde os over.
Det bør Bjarne Bekker også gøre.
Derfor JA til en nationalpark i Øhavet - og NEJ til Bekker, hans godsejervenner, svinebaroner og andre modstandere.
Grunden skulle angiveligt være, at undgå at de mindre, beboede øer i Øhavet alene bliver turistmål i en kommende nationalpark.
Hvad enten vi ø-boer kan li det eller ej, så må vi - og det har vi også levet med - erkende, at turister og andre gæster til Det Sydfynske Øhav fortrinsvis vil nyde og opleve Øhavet i sommerhalvåret. Det gælder al dansk turisme og det gælder alle aktiviteter på vores breddegrader.
En nationalpark vil trække flere gæster til Øhavet. Ingen tvivl om den sag. Spørg blot folkene i Nationalpark Thy, og snart også Nationalparken i Mols.
Danske småøer er ingen undtagelse. De trækker i dén grad folk til sig. Det er kernebegrebet af dansk natur.
Man skal ikke være blind for, at sommerbesøgende til øerne i nogle tilfælde faktisk slår sig ned i området. De bosætter sig. At bo i en nationalpark kan sagtens blive udgangen - den lykkelige - af et sommerbesøg i Øhavet.
Det er som om Bekker og andre "modstandsfolk" glemmer, at den største del af nationaparkens landområder IKKE er ude på de små øer. De er på Langeland, Tåsinge, Ærø og på Fyn mellem Svendborg og Faaborg. En øget bosætning i disse pragtfulde områder kan godt tænkes at smitte af på småøerne.
Enhver gæst på en af småøerne er en gave til os ø-boer. Når folk kommer sejlende i egen båd eller med færgen og går og cykler rundt på øen, vil der falde penge af til det lille samfund. Det skal vi glæde os over.
Det bør Bjarne Bekker også gøre.
Derfor JA til en nationalpark i Øhavet - og NEJ til Bekker, hans godsejervenner, svinebaroner og andre modstandere.
fredag den 26. juni 2009
Nationalparken et naturprojekt
Nationalparken - et naturprojekt
Der foregår i denne tid en vældig diskussion om hvorvidt en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav er en god eller dårlig ide. Flere og flere blander sig i debatten, efterhånden som "Naturturisme I/S" drager Sydfyn og Øhavet rundt med deres informationsvogn og møder sydfynboerne dér hvor de bor.Nationalparker har til formål at sikre naturen. Øgede indtægtsmuligheder og flere turister kommer i anden række.
Nyt begreb
Begrebet Nationalpark er nyt i dansk sammenhæng. Godt nok har vi i mange årtier haft én nationalpark - dog mere af navn end af gavn: Nemlig ”Nationalparken Rebild Bakker”. Den er som bekendt en mindepark for udvandrerne til USA. Her mødes man 4. juli hvert år i et usædvanligt smukt og kuperet landskab syd for Aalborg, mellem lyng og enebærbuske.Rebild Bakker må dog ikke forveksles med de igangværende planer om danske nationalparker.
Status
De nationalparker der i dag findes i Danmark kan let tælles af den mindste i familien. Der er udpeget fem områder som nationalparker i Danmark. Den første af dem – ”Nationalpark Thy” - blev indviet i august sidste år. ”Nationalpark Mols Bjerge” bliver indviet til august i år, og de tre andre områder - Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland – oprettes trinvis over de næste år.
Disse store og for Danmark helt unikke områder har i en årrække været i spil og i selskab med Det Sydfynske Øhav. De udgør hver for sig store sammenhængende naturområder, der i dag er en sjældenhed i et tæt opdyrket land som vores, og hvor naturen hele tiden får det ringere og ringere, ikke mindst på grund af et intensivt landbrug. Planter og dyrearter går tilbage i antal, og mange arter uddør.
Forarbejdet
Derfor nedsatte Regeringen i år 2000 det såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt efter den tidligere konservative minister, Nils Wilhjelm). Udvalget havde til opgave at "gøre status over Danmarks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen, og komme med vurderinger og anbefalinger vedrørende Danmarks naturbeskyttelsespolitik. Udvalget skulle komme med forslag til, hvordan dansk landbrug, fiskeri og skovbrug i højere grad kan tilgodese krav og ønsker til en bedre naturkvalitet."
Udvalgets betænkning forelå i august 2001 og en af anbefalingerne var netop at sikre større, sammenhængende naturområder.Dem er der nemlig alt for få af i Danmark. Naturen er i dag små tilbageværende stumper i et intensivt opdyrket og sprøjtet land. Naturen ligger som oaser i en mægtig ørken.
Naturprojekter
Det er meget vigtigt at have sig for øje, at en nationalpark er et naturprojekt. Har nogle af læserne besøgt de svenske nationalparker, eller de amerikanske eller europæiske for den sags skyld, handler det overalt om at beskytte naturen, sikre den, og skabe mere af den. Det er også hovedformålet med de danske nationalparker.
Det fremgår helt klart af Nationalparklovens formålsparagraf - punkt 1: "Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning."
Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at det primære formål med en nationalpark IKKE er at øge strømmen af turister, at overrende småøerne, eller af få etableret mere erhvervsliv.
Den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN (International Union for the Conservation of Nature) har en række bestemte kriterier som den mener skal opfyldes før man kan udnævne og kalde et område for en nationalpark.
Organisationens kriterie for en nationalpark lyder: "Et beskyttet naturområde hovedsageligt forvaltet for økosystembeskyttelse og rekreation."
Landbruget
Et af de erhverv der fylder mest i den danske landskab er landbruget. Fra erhvervets side er man ofte ganske skeptisk indstillet, fordi man frygter for konsekvenserne ved at lægge jord til en nationalpark.
Må landmanden da ikke længere dyrke hvad han vil?Jo, det må landmanden godt. Han vil tilmed sandsynligvis få bedre og flere muligheder for at tilrettelægge sin bedrift sådan som han helst vil have det.
I forberedelsen af nationalparkerne herhjemme er der udarbejdet et katalog, der viser hvilke af de uendelige mange landbrugsstøtteordninger der også kunne tænkes at blive brugt i nationalparkerne.
Der er vigtigt at erkende, at ordet frivillighed går igen og igen i debatten om nationalparker. Landbruget kan derfor slappe af og fremover roligt gå i seng og falde i søvn uden at spekulere den halve nat. Frivilligheden betyder, at ingen bliver pålagt nogle restriktioner mod deres vilje. Vil landbruget og fiskeriet ikke være med i nationalparkerne, så tvinges de ikke til at være med.
Jeg vil tilmed vove den påstand, at en nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil medføre så få ændringer i den enkeltes liv, at man nok nærmest vil glemme, at man bor i en nationalpark og fortsat nyde de herlighedsværdier der ligger nær ens bopæl.
Øhavets Nationalpark
Nationalparkerne vil omvendt på sigt være med til at forandre de landskaber og naturtyper som nationalparken rummer.
Ser vi nærmere på den lokale debat om en nationalpark i Øhavet, er der tale om et ganske atypisk område, da det mestendels består af hav, nogle arealer på Sydfyn og en række større og mindre øer.
Infrastrukturen vil i sig selv være en hindring for gæster og turisters indmarch i området. For at tage et eksempel er det svært og bøvlet at komme eksempelvis fra Faaborg via Skarø til Ristinge. Det er endnu sværere at komme fra ø til ø, når man ikke har egen båd. Det vil i sig selv virke begrænsende på antallet af besøgende.
Levevilkårene
En afledt effekt af en nationalpark i vores område vil dog sandsynligvis under alle omstændigheder skabe en øget turisme. Det sker som en følge af det stærke varemærke som begrebet nationalpark har. Det hedder det samme i mange lande.
Nationalparken vil givetvis også skabe bedre levevilkår for befolkningerne på de mindre øer. De har - sammen med den øvrige nationalpark - i mange år være tunet ind på oplevelsesøkonomien: Strynøs marmelade, Skarøs birke-is, Ærøs øl, Tåsinges frugter, Langelands hyben, Avernakøs geder, blåt hav, grønne øer for blot at nævne nogle værdier og produkter produceret og solgt lokalt.
Allerede nu valfarter turister til småøerne i de hektiske sommermåneder og der vil sikkert komme flere, men ø-boerne kan selv regulere udbuddet og dermed turiststrømmen. Begrænser man markedsføringen får det indflydelse på tilstrømningen af gæster.
En nationalpark kan tilmed gøre det lettere end nu at styre gæsternes adfærd. På Skarø etablerede man for en del år siden en trampesti der fører langs dele af øens kyst. Dér går mange af turisterne, og de bliver dermed væk fra mere sårbare områder.
Store udfordringer
Der er to store og meget væsentlige problemer der skal løses i ved nationalpark i Øhavet. Her kan og bør nationalparken bidrage.
For det første den katastrofalt dårlige vandkvalitet i Øhavet. Der løber simpelthen for mange næringsstoffer fra landbrugets marker ud i Øhavet.
En nationalparkbestyrelse bør derfor opsætte et opnåeligt mål for fremtidens vandkvalitet i Det Sydfynske Øhav.
Den næste store opgave er at optimere vilkårene for Øhavets fugleliv. I mange år har især vadefuglene lidt under den mangel på afgræsning, der har været på øer og holme. Når de gror til, forsvinder de.
Gennem de senere år er flere græsarealer dog blevet slået eller afgræsset hvert år. Det er et skridt i den rigtige retning.
Ministeren bestemmer
Måtte den igangværende proces på Sydfyn og i Øhavet munde ud i, at de fire kommuner der dækker området peger på en nationalpark som en del af fremtiden for os, skal miljøministeren vurdere om området kan bære den pretentiøse titel og ikke mindst de forpligtelser der følger med en eventuel udnævnelse af en nationalpark. En bestyrelse skal mere konkret igangsætte arbejdet med at sikre naturen og berige den indenfor parkens grænser.
Nationalparken er altså et projekt for naturens skyld. Når jeg nævner det gang på gang skyldes det, at så mange andre ser flere muligheder/trusler i en eventuel nationalpark. Nogle ser med rædsel, mens andre ser med glæde på den øgede interesse en nationalpark vil skabe. Allerede i Thy Nationalpark kommer flere besøgende end da Thy ikke var udpeget.
Der er altså heller ingen der vil tvinge nogen ned i folkedragter eller kræve at der skal være halm i træskoene. Det er myter der gang på gang dukker op i den danske nationalparkdebat. Men de holder altså ikke, fremgår det af den danske lov om nationalparker.
Fremtiden
De næste par år vil vise om vi i vores område og dets beboere er for eller imod ændringer.
Ved at sige ja til en nationalpark vil fokus blive rettet mod en række nye muligheder, ikke mindst i form af støtte til jordbrugserhvervene, og den særegne, unikke danske ø-kultur vil også komme i fokus.
Ved at sige nej kan man være mere sikker på at vil være ved det gamle. På Lyø er skolen netop lukket, på Drejø er det op af bakke med et refugium. På Strynø er havnen netop sat i stand og udvidet. På Drejø arbejder man på at forfine den særegne Drejø Gammelhavn.
Flere gæster til småøerne og den del af Sydfyn der måtte blive nationalpark, vil andet give flere udviklingsmuligheder og i bedste fald også en øget bosætning på de mange øer, der i forvejen har svært ved at holde på befolkningstallet.
Poul Henrik Harritz, journalist og tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Har siddet i ”Den nationale følgegruppe vedrørende nationalparker”.
Der foregår i denne tid en vældig diskussion om hvorvidt en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav er en god eller dårlig ide. Flere og flere blander sig i debatten, efterhånden som "Naturturisme I/S" drager Sydfyn og Øhavet rundt med deres informationsvogn og møder sydfynboerne dér hvor de bor.Nationalparker har til formål at sikre naturen. Øgede indtægtsmuligheder og flere turister kommer i anden række.
Nyt begreb
Begrebet Nationalpark er nyt i dansk sammenhæng. Godt nok har vi i mange årtier haft én nationalpark - dog mere af navn end af gavn: Nemlig ”Nationalparken Rebild Bakker”. Den er som bekendt en mindepark for udvandrerne til USA. Her mødes man 4. juli hvert år i et usædvanligt smukt og kuperet landskab syd for Aalborg, mellem lyng og enebærbuske.Rebild Bakker må dog ikke forveksles med de igangværende planer om danske nationalparker.
Status
De nationalparker der i dag findes i Danmark kan let tælles af den mindste i familien. Der er udpeget fem områder som nationalparker i Danmark. Den første af dem – ”Nationalpark Thy” - blev indviet i august sidste år. ”Nationalpark Mols Bjerge” bliver indviet til august i år, og de tre andre områder - Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland – oprettes trinvis over de næste år.
Disse store og for Danmark helt unikke områder har i en årrække været i spil og i selskab med Det Sydfynske Øhav. De udgør hver for sig store sammenhængende naturområder, der i dag er en sjældenhed i et tæt opdyrket land som vores, og hvor naturen hele tiden får det ringere og ringere, ikke mindst på grund af et intensivt landbrug. Planter og dyrearter går tilbage i antal, og mange arter uddør.
Forarbejdet
Derfor nedsatte Regeringen i år 2000 det såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt efter den tidligere konservative minister, Nils Wilhjelm). Udvalget havde til opgave at "gøre status over Danmarks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen, og komme med vurderinger og anbefalinger vedrørende Danmarks naturbeskyttelsespolitik. Udvalget skulle komme med forslag til, hvordan dansk landbrug, fiskeri og skovbrug i højere grad kan tilgodese krav og ønsker til en bedre naturkvalitet."
Udvalgets betænkning forelå i august 2001 og en af anbefalingerne var netop at sikre større, sammenhængende naturområder.Dem er der nemlig alt for få af i Danmark. Naturen er i dag små tilbageværende stumper i et intensivt opdyrket og sprøjtet land. Naturen ligger som oaser i en mægtig ørken.
Naturprojekter
Det er meget vigtigt at have sig for øje, at en nationalpark er et naturprojekt. Har nogle af læserne besøgt de svenske nationalparker, eller de amerikanske eller europæiske for den sags skyld, handler det overalt om at beskytte naturen, sikre den, og skabe mere af den. Det er også hovedformålet med de danske nationalparker.
Det fremgår helt klart af Nationalparklovens formålsparagraf - punkt 1: "Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning."
Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at det primære formål med en nationalpark IKKE er at øge strømmen af turister, at overrende småøerne, eller af få etableret mere erhvervsliv.
Den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN (International Union for the Conservation of Nature) har en række bestemte kriterier som den mener skal opfyldes før man kan udnævne og kalde et område for en nationalpark.
Organisationens kriterie for en nationalpark lyder: "Et beskyttet naturområde hovedsageligt forvaltet for økosystembeskyttelse og rekreation."
Landbruget
Et af de erhverv der fylder mest i den danske landskab er landbruget. Fra erhvervets side er man ofte ganske skeptisk indstillet, fordi man frygter for konsekvenserne ved at lægge jord til en nationalpark.
Må landmanden da ikke længere dyrke hvad han vil?Jo, det må landmanden godt. Han vil tilmed sandsynligvis få bedre og flere muligheder for at tilrettelægge sin bedrift sådan som han helst vil have det.
I forberedelsen af nationalparkerne herhjemme er der udarbejdet et katalog, der viser hvilke af de uendelige mange landbrugsstøtteordninger der også kunne tænkes at blive brugt i nationalparkerne.
Der er vigtigt at erkende, at ordet frivillighed går igen og igen i debatten om nationalparker. Landbruget kan derfor slappe af og fremover roligt gå i seng og falde i søvn uden at spekulere den halve nat. Frivilligheden betyder, at ingen bliver pålagt nogle restriktioner mod deres vilje. Vil landbruget og fiskeriet ikke være med i nationalparkerne, så tvinges de ikke til at være med.
Jeg vil tilmed vove den påstand, at en nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil medføre så få ændringer i den enkeltes liv, at man nok nærmest vil glemme, at man bor i en nationalpark og fortsat nyde de herlighedsværdier der ligger nær ens bopæl.
Øhavets Nationalpark
Nationalparkerne vil omvendt på sigt være med til at forandre de landskaber og naturtyper som nationalparken rummer.
Ser vi nærmere på den lokale debat om en nationalpark i Øhavet, er der tale om et ganske atypisk område, da det mestendels består af hav, nogle arealer på Sydfyn og en række større og mindre øer.
Infrastrukturen vil i sig selv være en hindring for gæster og turisters indmarch i området. For at tage et eksempel er det svært og bøvlet at komme eksempelvis fra Faaborg via Skarø til Ristinge. Det er endnu sværere at komme fra ø til ø, når man ikke har egen båd. Det vil i sig selv virke begrænsende på antallet af besøgende.
Levevilkårene
En afledt effekt af en nationalpark i vores område vil dog sandsynligvis under alle omstændigheder skabe en øget turisme. Det sker som en følge af det stærke varemærke som begrebet nationalpark har. Det hedder det samme i mange lande.
Nationalparken vil givetvis også skabe bedre levevilkår for befolkningerne på de mindre øer. De har - sammen med den øvrige nationalpark - i mange år være tunet ind på oplevelsesøkonomien: Strynøs marmelade, Skarøs birke-is, Ærøs øl, Tåsinges frugter, Langelands hyben, Avernakøs geder, blåt hav, grønne øer for blot at nævne nogle værdier og produkter produceret og solgt lokalt.
Allerede nu valfarter turister til småøerne i de hektiske sommermåneder og der vil sikkert komme flere, men ø-boerne kan selv regulere udbuddet og dermed turiststrømmen. Begrænser man markedsføringen får det indflydelse på tilstrømningen af gæster.
En nationalpark kan tilmed gøre det lettere end nu at styre gæsternes adfærd. På Skarø etablerede man for en del år siden en trampesti der fører langs dele af øens kyst. Dér går mange af turisterne, og de bliver dermed væk fra mere sårbare områder.
Store udfordringer
Der er to store og meget væsentlige problemer der skal løses i ved nationalpark i Øhavet. Her kan og bør nationalparken bidrage.
For det første den katastrofalt dårlige vandkvalitet i Øhavet. Der løber simpelthen for mange næringsstoffer fra landbrugets marker ud i Øhavet.
En nationalparkbestyrelse bør derfor opsætte et opnåeligt mål for fremtidens vandkvalitet i Det Sydfynske Øhav.
Den næste store opgave er at optimere vilkårene for Øhavets fugleliv. I mange år har især vadefuglene lidt under den mangel på afgræsning, der har været på øer og holme. Når de gror til, forsvinder de.
Gennem de senere år er flere græsarealer dog blevet slået eller afgræsset hvert år. Det er et skridt i den rigtige retning.
Ministeren bestemmer
Måtte den igangværende proces på Sydfyn og i Øhavet munde ud i, at de fire kommuner der dækker området peger på en nationalpark som en del af fremtiden for os, skal miljøministeren vurdere om området kan bære den pretentiøse titel og ikke mindst de forpligtelser der følger med en eventuel udnævnelse af en nationalpark. En bestyrelse skal mere konkret igangsætte arbejdet med at sikre naturen og berige den indenfor parkens grænser.
Nationalparken er altså et projekt for naturens skyld. Når jeg nævner det gang på gang skyldes det, at så mange andre ser flere muligheder/trusler i en eventuel nationalpark. Nogle ser med rædsel, mens andre ser med glæde på den øgede interesse en nationalpark vil skabe. Allerede i Thy Nationalpark kommer flere besøgende end da Thy ikke var udpeget.
Der er altså heller ingen der vil tvinge nogen ned i folkedragter eller kræve at der skal være halm i træskoene. Det er myter der gang på gang dukker op i den danske nationalparkdebat. Men de holder altså ikke, fremgår det af den danske lov om nationalparker.
Fremtiden
De næste par år vil vise om vi i vores område og dets beboere er for eller imod ændringer.
Ved at sige ja til en nationalpark vil fokus blive rettet mod en række nye muligheder, ikke mindst i form af støtte til jordbrugserhvervene, og den særegne, unikke danske ø-kultur vil også komme i fokus.
Ved at sige nej kan man være mere sikker på at vil være ved det gamle. På Lyø er skolen netop lukket, på Drejø er det op af bakke med et refugium. På Strynø er havnen netop sat i stand og udvidet. På Drejø arbejder man på at forfine den særegne Drejø Gammelhavn.
Flere gæster til småøerne og den del af Sydfyn der måtte blive nationalpark, vil andet give flere udviklingsmuligheder og i bedste fald også en øget bosætning på de mange øer, der i forvejen har svært ved at holde på befolkningstallet.
Poul Henrik Harritz, journalist og tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Har siddet i ”Den nationale følgegruppe vedrørende nationalparker”.
torsdag den 1. januar 2009
Det sydfynske Øhav 2009 - nytårsønsker
Kaskader af raketter susede mod himlen i nat. Lyden og lysene efterlod en næsten konstant dyb brummen over Øhavets købstæder - og i Marstal benyttede man som sædvanligt lejligheden til at sende bunker af røde, lysende nødrakker op. De hang dér i stjernehimmelen adskillige minutter - højt hævet over vores andres småfyrværkeri. En rigtig uskik som ikke er en søfartsby værdig - men risikoen for at et skib er i nød kl. 24 nytårsaften er jo omvendt heller ikke stor.
Er Øhavet i nød?
Nej - langt fra. 2009 tegner til at blive et spændende år for Det Sydfynske Øhav med dets mange beboede og ubeboede øer.
Det helt store og nyskabende initiativ er den nationalparkundersøgelse der skal sættes i gang i år.
Det er interessentselskabet "Naturturisme I/S" der har udarbejdet planen, der forhåbentlig munder ud i Øhavets Nationalpark.
Det vil tage et par år at gennemføre pilotprojektet, hvor alle beboere i og ved Det Sydfynske Øhav får mulighed for at deltage i den proces der skal afklare hvordan holdningen er til en nationalpark.
Der er sket meget siden Øhavet for 5-6 år siden blev udpeget som et af de områder der har natur- og miljøkvaliteter, der kan gøre det fortjent til nationalpark.
Dengang blev ideen slået ihjel af det daværende Fyns Amt, der ikke mente at kvaliteten i Øhavet var i orden. Ganske overraskende holdning hos amtet, der jo netop i stedet kunne tage udfordringen op - og arbejde for at vandkvaliteten blev så god, at den kunne leve leve op til nationalpark.
Sandheden bag "nejet" til nationalpark er nok, at den daværende miljøchef i Amtet var født i Marstal og bosat på Tåsinge, og ikke ønskede forstyrrelser i sin egen baghave! Amtet havde nemlig år tidligere reageret på samme overraskende måde, da det drejede sig om at regulere jagten i Øhavet! Miljøchefen var også ivrig jæger!
I dag tænkes der heldigvis mere visionært. Stemning er langtsomt ved at ændre sig. Selv inkarnerede modstandere ser nu mere nuanceret på ideen - og støtter, at det i hvert fald bliver undersøgt, hvad en park kan betyde for Øhavets natur og dets beboere.
En nationalpark kan rumme mange fordele. Pilotprojektet vil givetvis sandsynliggøre at et øget og tættere samarbejde mellem de mange, mindre, beboede øer er vejen frem.
Jeg er overbevist om, at vi her ved indgangen til 09 vil opleve, at de to udnævnte nationalparker i 2008 (Thy og Vadehavet) genererer øget aktivitet og forbedret økonomi i områderne.
Men igen er det nødvendigt at fastslå, at nationalparker er et naturprojekt. Det er genskabelse af mere natur og bedre naturpleje, der skal være forudsætningen for øget turisme, og mere attraktive bosætningsområder - som givetvis vil gøre det mere attraktivt at slå sig ned på Ærø og Langeland og de øvrige kystnære områder der bliver en del af Øhavets Nationalpark.
God arbejdslyst. Der er god grund til at smile på naturens vegne her i 2009!
Er Øhavet i nød?
Nej - langt fra. 2009 tegner til at blive et spændende år for Det Sydfynske Øhav med dets mange beboede og ubeboede øer.
Det helt store og nyskabende initiativ er den nationalparkundersøgelse der skal sættes i gang i år.
Det er interessentselskabet "Naturturisme I/S" der har udarbejdet planen, der forhåbentlig munder ud i Øhavets Nationalpark.
Det vil tage et par år at gennemføre pilotprojektet, hvor alle beboere i og ved Det Sydfynske Øhav får mulighed for at deltage i den proces der skal afklare hvordan holdningen er til en nationalpark.
Der er sket meget siden Øhavet for 5-6 år siden blev udpeget som et af de områder der har natur- og miljøkvaliteter, der kan gøre det fortjent til nationalpark.
Dengang blev ideen slået ihjel af det daværende Fyns Amt, der ikke mente at kvaliteten i Øhavet var i orden. Ganske overraskende holdning hos amtet, der jo netop i stedet kunne tage udfordringen op - og arbejde for at vandkvaliteten blev så god, at den kunne leve leve op til nationalpark.
Sandheden bag "nejet" til nationalpark er nok, at den daværende miljøchef i Amtet var født i Marstal og bosat på Tåsinge, og ikke ønskede forstyrrelser i sin egen baghave! Amtet havde nemlig år tidligere reageret på samme overraskende måde, da det drejede sig om at regulere jagten i Øhavet! Miljøchefen var også ivrig jæger!
I dag tænkes der heldigvis mere visionært. Stemning er langtsomt ved at ændre sig. Selv inkarnerede modstandere ser nu mere nuanceret på ideen - og støtter, at det i hvert fald bliver undersøgt, hvad en park kan betyde for Øhavets natur og dets beboere.
En nationalpark kan rumme mange fordele. Pilotprojektet vil givetvis sandsynliggøre at et øget og tættere samarbejde mellem de mange, mindre, beboede øer er vejen frem.
Jeg er overbevist om, at vi her ved indgangen til 09 vil opleve, at de to udnævnte nationalparker i 2008 (Thy og Vadehavet) genererer øget aktivitet og forbedret økonomi i områderne.
Men igen er det nødvendigt at fastslå, at nationalparker er et naturprojekt. Det er genskabelse af mere natur og bedre naturpleje, der skal være forudsætningen for øget turisme, og mere attraktive bosætningsområder - som givetvis vil gøre det mere attraktivt at slå sig ned på Ærø og Langeland og de øvrige kystnære områder der bliver en del af Øhavets Nationalpark.
God arbejdslyst. Der er god grund til at smile på naturens vegne her i 2009!
mandag den 15. december 2008
Øhavets Nationalpark er et NATURprojekt
Da formanden for bestyrelsen i Naturturisme I/S i sidste uge skulle kommentre den forundersøgelse, der nu sættes i gang, og som har til opgave at undersøge den lokale opbakning til en nationalpark i Øhavet, blev han citeret for at sige, at en nationalpark vil give nye og flere arbejdspladser og øget interesse for bosætning.
Fyns Amts Avis har i en artikelserie de seneste uger fokuseret på planerne om en eventuel Nationalpark i Øhavet. Det er sket ved at bede en række personer udtale sig. En af dem bemærker, at "Koldkrigsmuseet" på Sydlangeland er en del af den kommende nationalparks tilbud.
Det er alt sammen sandt.
Men det er i samme åndedrag vigtigt at holde fast i, at Øhavets Nationalpark først og fremmest er et NATURprojekt.
Ideen om danske nationalparker har i nyere tid været drøftet gennem de sidste 5-6 år. Det var et af regeringens nedsat udvalg, Wilhjelmudvalget, der pegede på nødvendigheden af store, sammenhængende naturområder i Danmark.
Baggrunden for hele udvalgsarbejdet var det faktum, at vi aldrig har haft så lidt natur i Danmark som nu. Den har aldrig været så opsplittet fra andre naturområder, men ligger hen som små oaser i en kæmpeørken af intensivt opdyrkede, gyllestinkende landbrug. Der mangler forbindelser mellem de små oaser.
Det var baggrunden for, at udvalget pegede på en række områder i Danmark der kunne udvikle sig til dem, vi så senere har valgt at kalde nationalpark-kandidater. Det Sydfynske Øhav var et af udvalgets kandidater.
Nationalparker er herhjemme - og andre steder på Kloden - først og fremmest naturbeskyttelsesområder.
Det skal Øhavets Natonalpark derfor også være. Det skal være en formidling af den særegne natur der ligger i kølvandet på det unikke øhav, med 55 øer og holme spredt ud over et øhav. Parken skal formidle den særegne natur og dermed også det særlige ø-liv og de mennesker der bor i Øhavet. Naturen og kulturhistorien skal spille hovedrollerne.
Jamen, betyder det så, at vi ikke skal interesere os for øget bosætning, flere turister og flere arbejdspladser?
Nej, det gør det ikke! Men det er følgevirkninger af, at vi giver naturen et ordentlig løft.
To store naturopgaver, der skal løses så hurtigt som muligt, er de manglende afgrænsninger på de ubeboede øer og de beboede øers strandenge, og det er en forbedret vandkvalitet.
Selv om Naturturisme I/S i bund og grund er et turistudviklingsprojekt, er det priværdigt at selskabet lægger megen vægt på naturdelen. Adskillige millioner kroner skal gå til naturforbedringer i form af afgræsning, flere vandhuller mmm. Det er en modig beslutning, for der er jo ingen garanti for, at Nationalparken rent faktisk rammer Øhavet. Det vil de kommende år vise.
Mren husk, at naturen er den egentlige baggrund for at Det Sydfynske Øhav er kommet i spil som en forhåbentlig kommende nationalpark.
Du kan læse om de danske nationalparker, deres historie, og ikke mindst fortællingen om Øhavets Nationalpark på denne hjemmeside: www.sydforfyn.dk
Fyns Amts Avis har i en artikelserie de seneste uger fokuseret på planerne om en eventuel Nationalpark i Øhavet. Det er sket ved at bede en række personer udtale sig. En af dem bemærker, at "Koldkrigsmuseet" på Sydlangeland er en del af den kommende nationalparks tilbud.
Det er alt sammen sandt.
Men det er i samme åndedrag vigtigt at holde fast i, at Øhavets Nationalpark først og fremmest er et NATURprojekt.
Ideen om danske nationalparker har i nyere tid været drøftet gennem de sidste 5-6 år. Det var et af regeringens nedsat udvalg, Wilhjelmudvalget, der pegede på nødvendigheden af store, sammenhængende naturområder i Danmark.
Baggrunden for hele udvalgsarbejdet var det faktum, at vi aldrig har haft så lidt natur i Danmark som nu. Den har aldrig været så opsplittet fra andre naturområder, men ligger hen som små oaser i en kæmpeørken af intensivt opdyrkede, gyllestinkende landbrug. Der mangler forbindelser mellem de små oaser.
Det var baggrunden for, at udvalget pegede på en række områder i Danmark der kunne udvikle sig til dem, vi så senere har valgt at kalde nationalpark-kandidater. Det Sydfynske Øhav var et af udvalgets kandidater.
Nationalparker er herhjemme - og andre steder på Kloden - først og fremmest naturbeskyttelsesområder.
Det skal Øhavets Natonalpark derfor også være. Det skal være en formidling af den særegne natur der ligger i kølvandet på det unikke øhav, med 55 øer og holme spredt ud over et øhav. Parken skal formidle den særegne natur og dermed også det særlige ø-liv og de mennesker der bor i Øhavet. Naturen og kulturhistorien skal spille hovedrollerne.
Jamen, betyder det så, at vi ikke skal interesere os for øget bosætning, flere turister og flere arbejdspladser?
Nej, det gør det ikke! Men det er følgevirkninger af, at vi giver naturen et ordentlig løft.
To store naturopgaver, der skal løses så hurtigt som muligt, er de manglende afgrænsninger på de ubeboede øer og de beboede øers strandenge, og det er en forbedret vandkvalitet.
Selv om Naturturisme I/S i bund og grund er et turistudviklingsprojekt, er det priværdigt at selskabet lægger megen vægt på naturdelen. Adskillige millioner kroner skal gå til naturforbedringer i form af afgræsning, flere vandhuller mmm. Det er en modig beslutning, for der er jo ingen garanti for, at Nationalparken rent faktisk rammer Øhavet. Det vil de kommende år vise.
Mren husk, at naturen er den egentlige baggrund for at Det Sydfynske Øhav er kommet i spil som en forhåbentlig kommende nationalpark.
Du kan læse om de danske nationalparker, deres historie, og ikke mindst fortællingen om Øhavets Nationalpark på denne hjemmeside: www.sydforfyn.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)
