Kongen kommer!

Det er Marie der skal nå at male øl-bænken, og Bjarne ordner omkring øens gadekær. Preben tager sig af det gamle foderstofhus og endelig skal Krestian se at få klippet klanter langs med Skarø Brovej.
Skarø skal tage sig godt ud, når Dannebrogs challup sætter kursen mod Skarø , og regentparret for første gang sætter foden på Skarø, der ligger i Svendborgsunds vestlige udsejling.

Det er en gammel tradition, at tidligere og nuværende konger og dronninger besøger danske småøer.

Den lille ø, Svelmø mellem Svendborg og Faaborg fik for mange år uventet besøg af Kongeskibet, Kong Christian d. 10 og Dronning Aleksandrine. Skibet ankrede op syd for øen, og Dronningen spurgte den lokale bonde på den lille ø, om der var et sted der kunne bades fra. Hun fik anvist Trillen, øens sydligste rev, og bagefter fik Kongen lov til at smage øens gammeløl!

Romsø i Storebælt fik også travlt, da Dannebrog pludselig og helt uventet nærmede sig øens kyst.
I 1920 blev Romsøs skole flyttet fra Skovfogedhuset til den bygning, der nu hedder Skolen. Dengang boede 51 mennesker på øen, blandt andre lærer Funck med kone.
En sommermiddagsstund holdt Funck siesta i husets bedste lænestol, da konen pludselig ser ud ad vinduet og råber: »Der går Kongen og Dronningen – de kommer herind!« Funck troede ikke et ord på sin kone, men måtte alligevel få minutter senere – søvndrukken og i skjorteærmer – tage imod regentparret og vise dem rundt. Kong Christian 10. og dronning Alexandrine var på sommertogt med kongeskibet og fik som mange andre også lyst til at se nærmere på Romsø. Rundvisningen – som flere og flere fra øen sluttede sig til – endte på fyret.
»Kan jeg gøre noget for jer?«, spurgte kongen til sidst. »En ekstra telefon ud over den her på fyret«, var romsingernes ønske. Den fik de.

Kong Frederik den 9. var ivrig roer og han har lagt robåden ind på talrige strande - også på de små øer. Et rygte siger, at kongen var så glad for at alle - lav som høj - kunne færdes langs kysterne og tilmed gå i land fra havsiden, at han foreslog, at både (som hans egen robåd) umiddelbart kunne trækkes op på kysten, mens både forsynet med motor ikke måtte trækkes op, men skulle ligge for anker udenfor kysten. Det er sådan at reglerne er blevet og de gælder den dag i dag i naturbeskyttelsesloven!

Dronning Margrethe er også isloman. I 1991 dalede hun ned over Strynø i helikopter og drak eftermiddagste i præstens have og hun har tilmed "givet en lov" fra en af de helt små øer!
Før i tiden var det ikke usædvanligt, at danske regenter gennem årene underskrev love og forordninger, mens de opholdt sig på øerne. Dengang var det typisk under jagter, at kongen pludselig måtte tage sig af rigets pligter.
Men det er nu også sket i nyere tid. I slutningen af 1980'erne var dronning Margrethe på sommertogt med Dannebrog og havde ønsket en picnic på Hjortholm, der er en af øerne i Stavns Fjord øst for Samsø. Mens hun sad på toppen af borganlægget kom kabinetssekretæren ilende med en lov til stadfæstelse! Hvilken lov det var, og om han kom i robåd, husker ingen i dag!

Selv er jeg ikke meget til kongerøgelse, men jeg har et svagt punkt, når regentparret eller det kommende regentpar vælger at sætte kursen mod en eller flere øer i vores ø-rige.

Derfor foreslog jeg også selv for 5-7 år siden, at Birkholm Beboerforening senbdte en invitation til Dronningen og bad hende komme forbi denne lille, smukke ø. Især ville jeg gerne have vist hende endevæggen i øens forsamlingshus. Dér er et billede af hende selv og et af prinsgemalen. De er revet ud af midtersiderne i Billedbladet, men farverne holder nogenlunde. Men melem Henrik og Margrethe et et langt større billede. Det er af koen "Yrsa", en gammel ko, der blev købt af en birkholmer, blev trukket over isen fra Strynø af slagter Mathiesen i 1970-erne og første døde i en alder af 28 år, da den faldt om en sommermorgen i 1995 på engen i Den fynske Landsby.
Det ville beboerforeningen ikke være med til...

Det er der da stil over et regentpar, der vover sig ud i de af landets grænser der rummer så mengen natur, kultur og sammenhold som de danskes øer.

Socialdemokraternes had mod nationalparken

Det var forstemmende at høre de socialdemokratiske politikere i går bruge velkendte floskler og udomenterede påstande i deres kamp mod en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Det var især Karl Møller Knudsen der helt overaskende argumenterede voldsomt imod at igangsætte et pilotprojekt. Det skal ikke afgøre om vi skal have en nationalpark, men i en dialog med Øhavets folk skal projektet komme nærmere ind på at definere hvad en eventuel Øhavets Nationalpark skal indeholde.

Som et argument imod nationalparktanken sagde Karl Møller Knudsen, at der for hvert år kommer "flere og flere fugle".
Hvad det har med en nationalpark at gøre, forlød der intet om. Hader de langelandske socialdemokrater fugle?

Det er da rigtigt, at der er flere og flere gæs, ænder og svaner der overvintrer i Øhavet. Det skyldes mned meget stor sandsynlighed ændringer i arternes trækstrategi, udløst af de igangværende klimaændringer.

Møller Knudsen udtalte på kommunalbestyrelsesmødet i går, at en nationalpark vil "berøre mange menneskers udfoldelsesmuligheder". Heller ikke det udsagn blev der fremlagt dokumentation for.
Nu kan mennesker jo blive berørt påsitivt eller negativt. Sosserne på Langeland tænker tilsyneladende nok mest på det negative.

Der er nu næppe nogen tvivl om, at flere oplevelsesmuligheder i Øhavet vil være en af de positive konsekvenser af en nationalpark. Mange flere mennesker vil få mange flere glæder i nationalparken.

Karl Møller Knudsen mener også, at "de mange ansatte i nationalparken vil med store ivrighed og nidkærhed vil sikre, at ingen regler bliver overtrådt". Her forsøger socialdemokraterne at male et billede af folk i uniform der jager Gud og hver mand væk. Hvorfor skulle det blive tilfældet?
Møller Knudsen nævnte også noget om "fritidsfolkets indtrængen".

Karl Møller Knudsen er kendt for sit solide arbejde som politiker, og i øvrig selv bosat på Strynø. Et arbejde mange har respekt for. Men i går faldt kæden helt af cyklen.
Som indfødt Strynbo vil han - om nogen - vide, at netop i Øhavet skal vi leve af at sælge oplevelser - gode oplevelser. De oplevelser ligger og venter og vil for alvor springe ud når Det Sydfynske Øhav bliver nationalpark.
Og i øvrigt er socialdemokratenre på Langeland - i deres fordomfulde aversion mod nationalparken - helt ude af trit med partiets politik på dette område.

Det var mageløst - som tilhører til kommunalbestyrelsesmødet - at opleve, at det var Jørgen Nielsen fra Venstre der præcist sagde: "Vi skal da kende konsekvenserne" og dermed bakkede op om pilotprojektet - støttet af SF.