Nationalparken et naturprojekt

Nationalparken - et naturprojekt

Der foregår i denne tid en vældig diskussion om hvorvidt en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav er en god eller dårlig ide. Flere og flere blander sig i debatten, efterhånden som "Naturturisme I/S" drager Sydfyn og Øhavet rundt med deres informationsvogn og møder sydfynboerne dér hvor de bor.Nationalparker har til formål at sikre naturen. Øgede indtægtsmuligheder og flere turister kommer i anden række.


Nyt begreb
Begrebet Nationalpark er nyt i dansk sammenhæng. Godt nok har vi i mange årtier haft én nationalpark - dog mere af navn end af gavn: Nemlig ”Nationalparken Rebild Bakker”. Den er som bekendt en mindepark for udvandrerne til USA. Her mødes man 4. juli hvert år i et usædvanligt smukt og kuperet landskab syd for Aalborg, mellem lyng og enebærbuske.Rebild Bakker må dog ikke forveksles med de igangværende planer om danske nationalparker.

Status
De nationalparker der i dag findes i Danmark kan let tælles af den mindste i familien. Der er udpeget fem områder som nationalparker i Danmark. Den første af dem – ”Nationalpark Thy” - blev indviet i august sidste år. ”Nationalpark Mols Bjerge” bliver indviet til august i år, og de tre andre områder - Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland – oprettes trinvis over de næste år.
Disse store og for Danmark helt unikke områder har i en årrække været i spil og i selskab med Det Sydfynske Øhav. De udgør hver for sig store sammenhængende naturområder, der i dag er en sjældenhed i et tæt opdyrket land som vores, og hvor naturen hele tiden får det ringere og ringere, ikke mindst på grund af et intensivt landbrug. Planter og dyrearter går tilbage i antal, og mange arter uddør.

Forarbejdet
Derfor nedsatte Regeringen i år 2000 det såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt efter den tidligere konservative minister, Nils Wilhjelm). Udvalget havde til opgave at "gøre status over Danmarks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen, og komme med vurderinger og anbefalinger vedrørende Danmarks naturbeskyttelsespolitik. Udvalget skulle komme med forslag til, hvordan dansk landbrug, fiskeri og skovbrug i højere grad kan tilgodese krav og ønsker til en bedre naturkvalitet."
Udvalgets betænkning forelå i august 2001 og en af anbefalingerne var netop at sikre større, sammenhængende naturområder.Dem er der nemlig alt for få af i Danmark. Naturen er i dag små tilbageværende stumper i et intensivt opdyrket og sprøjtet land. Naturen ligger som oaser i en mægtig ørken.

Naturprojekter
Det er meget vigtigt at have sig for øje, at en nationalpark er et naturprojekt. Har nogle af læserne besøgt de svenske nationalparker, eller de amerikanske eller europæiske for den sags skyld, handler det overalt om at beskytte naturen, sikre den, og skabe mere af den. Det er også hovedformålet med de danske nationalparker.
Det fremgår helt klart af Nationalparklovens formålsparagraf - punkt 1: "Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning."
Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at det primære formål med en nationalpark IKKE er at øge strømmen af turister, at overrende småøerne, eller af få etableret mere erhvervsliv.
Den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN (International Union for the Conservation of Nature) har en række bestemte kriterier som den mener skal opfyldes før man kan udnævne og kalde et område for en nationalpark.
Organisationens kriterie for en nationalpark lyder: "Et beskyttet naturområde hovedsageligt forvaltet for økosystembeskyttelse og rekreation."

Landbruget
Et af de erhverv der fylder mest i den danske landskab er landbruget. Fra erhvervets side er man ofte ganske skeptisk indstillet, fordi man frygter for konsekvenserne ved at lægge jord til en nationalpark.
Må landmanden da ikke længere dyrke hvad han vil?Jo, det må landmanden godt. Han vil tilmed sandsynligvis få bedre og flere muligheder for at tilrettelægge sin bedrift sådan som han helst vil have det.
I forberedelsen af nationalparkerne herhjemme er der udarbejdet et katalog, der viser hvilke af de uendelige mange landbrugsstøtteordninger der også kunne tænkes at blive brugt i nationalparkerne.
Der er vigtigt at erkende, at ordet frivillighed går igen og igen i debatten om nationalparker. Landbruget kan derfor slappe af og fremover roligt gå i seng og falde i søvn uden at spekulere den halve nat. Frivilligheden betyder, at ingen bliver pålagt nogle restriktioner mod deres vilje. Vil landbruget og fiskeriet ikke være med i nationalparkerne, så tvinges de ikke til at være med.
Jeg vil tilmed vove den påstand, at en nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil medføre så få ændringer i den enkeltes liv, at man nok nærmest vil glemme, at man bor i en nationalpark og fortsat nyde de herlighedsværdier der ligger nær ens bopæl.

Øhavets Nationalpark
Nationalparkerne vil omvendt på sigt være med til at forandre de landskaber og naturtyper som nationalparken rummer.
Ser vi nærmere på den lokale debat om en nationalpark i Øhavet, er der tale om et ganske atypisk område, da det mestendels består af hav, nogle arealer på Sydfyn og en række større og mindre øer.
Infrastrukturen vil i sig selv være en hindring for gæster og turisters indmarch i området. For at tage et eksempel er det svært og bøvlet at komme eksempelvis fra Faaborg via Skarø til Ristinge. Det er endnu sværere at komme fra ø til ø, når man ikke har egen båd. Det vil i sig selv virke begrænsende på antallet af besøgende.

Levevilkårene
En afledt effekt af en nationalpark i vores område vil dog sandsynligvis under alle omstændigheder skabe en øget turisme. Det sker som en følge af det stærke varemærke som begrebet nationalpark har. Det hedder det samme i mange lande.
Nationalparken vil givetvis også skabe bedre levevilkår for befolkningerne på de mindre øer. De har - sammen med den øvrige nationalpark - i mange år være tunet ind på oplevelsesøkonomien: Strynøs marmelade, Skarøs birke-is, Ærøs øl, Tåsinges frugter, Langelands hyben, Avernakøs geder, blåt hav, grønne øer for blot at nævne nogle værdier og produkter produceret og solgt lokalt.
Allerede nu valfarter turister til småøerne i de hektiske sommermåneder og der vil sikkert komme flere, men ø-boerne kan selv regulere udbuddet og dermed turiststrømmen. Begrænser man markedsføringen får det indflydelse på tilstrømningen af gæster.
En nationalpark kan tilmed gøre det lettere end nu at styre gæsternes adfærd. På Skarø etablerede man for en del år siden en trampesti der fører langs dele af øens kyst. Dér går mange af turisterne, og de bliver dermed væk fra mere sårbare områder.

Store udfordringer
Der er to store og meget væsentlige problemer der skal løses i ved nationalpark i Øhavet. Her kan og bør nationalparken bidrage.
For det første den katastrofalt dårlige vandkvalitet i Øhavet. Der løber simpelthen for mange næringsstoffer fra landbrugets marker ud i Øhavet.
En nationalparkbestyrelse bør derfor opsætte et opnåeligt mål for fremtidens vandkvalitet i Det Sydfynske Øhav.

Den næste store opgave er at optimere vilkårene for Øhavets fugleliv. I mange år har især vadefuglene lidt under den mangel på afgræsning, der har været på øer og holme. Når de gror til, forsvinder de.
Gennem de senere år er flere græsarealer dog blevet slået eller afgræsset hvert år. Det er et skridt i den rigtige retning.

Ministeren bestemmer
Måtte den igangværende proces på Sydfyn og i Øhavet munde ud i, at de fire kommuner der dækker området peger på en nationalpark som en del af fremtiden for os, skal miljøministeren vurdere om området kan bære den pretentiøse titel og ikke mindst de forpligtelser der følger med en eventuel udnævnelse af en nationalpark. En bestyrelse skal mere konkret igangsætte arbejdet med at sikre naturen og berige den indenfor parkens grænser.

Nationalparken er altså et projekt for naturens skyld. Når jeg nævner det gang på gang skyldes det, at så mange andre ser flere muligheder/trusler i en eventuel nationalpark. Nogle ser med rædsel, mens andre ser med glæde på den øgede interesse en nationalpark vil skabe. Allerede i Thy Nationalpark kommer flere besøgende end da Thy ikke var udpeget.

Der er altså heller ingen der vil tvinge nogen ned i folkedragter eller kræve at der skal være halm i træskoene. Det er myter der gang på gang dukker op i den danske nationalparkdebat. Men de holder altså ikke, fremgår det af den danske lov om nationalparker.

Fremtiden
De næste par år vil vise om vi i vores område og dets beboere er for eller imod ændringer.
Ved at sige ja til en nationalpark vil fokus blive rettet mod en række nye muligheder, ikke mindst i form af støtte til jordbrugserhvervene, og den særegne, unikke danske ø-kultur vil også komme i fokus.
Ved at sige nej kan man være mere sikker på at vil være ved det gamle. På Lyø er skolen netop lukket, på Drejø er det op af bakke med et refugium. På Strynø er havnen netop sat i stand og udvidet. På Drejø arbejder man på at forfine den særegne Drejø Gammelhavn.
Flere gæster til småøerne og den del af Sydfyn der måtte blive nationalpark, vil andet give flere udviklingsmuligheder og i bedste fald også en øget bosætning på de mange øer, der i forvejen har svært ved at holde på befolkningstallet.

Poul Henrik Harritz, journalist og tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Har siddet i ”Den nationale følgegruppe vedrørende nationalparker”.