Øhavets Nationalpark er et NATURprojekt

Da formanden for bestyrelsen i Naturturisme I/S i sidste uge skulle kommentre den forundersøgelse, der nu sættes i gang, og som har til opgave at undersøge den lokale opbakning til en nationalpark i Øhavet, blev han citeret for at sige, at en nationalpark vil give nye og flere arbejdspladser og øget interesse for bosætning.

Fyns Amts Avis har i en artikelserie de seneste uger fokuseret på planerne om en eventuel Nationalpark i Øhavet. Det er sket ved at bede en række personer udtale sig. En af dem bemærker, at "Koldkrigsmuseet" på Sydlangeland er en del af den kommende nationalparks tilbud.

Det er alt sammen sandt.

Men det er i samme åndedrag vigtigt at holde fast i, at Øhavets Nationalpark først og fremmest er et NATURprojekt.

Ideen om danske nationalparker har i nyere tid været drøftet gennem de sidste 5-6 år. Det var et af regeringens nedsat udvalg, Wilhjelmudvalget, der pegede på nødvendigheden af store, sammenhængende naturområder i Danmark.
Baggrunden for hele udvalgsarbejdet var det faktum, at vi aldrig har haft så lidt natur i Danmark som nu. Den har aldrig været så opsplittet fra andre naturområder, men ligger hen som små oaser i en kæmpeørken af intensivt opdyrkede, gyllestinkende landbrug. Der mangler forbindelser mellem de små oaser.
Det var baggrunden for, at udvalget pegede på en række områder i Danmark der kunne udvikle sig til dem, vi så senere har valgt at kalde nationalpark-kandidater. Det Sydfynske Øhav var et af udvalgets kandidater.

Nationalparker er herhjemme - og andre steder på Kloden - først og fremmest naturbeskyttelsesområder.

Det skal Øhavets Natonalpark derfor også være. Det skal være en formidling af den særegne natur der ligger i kølvandet på det unikke øhav, med 55 øer og holme spredt ud over et øhav. Parken skal formidle den særegne natur og dermed også det særlige ø-liv og de mennesker der bor i Øhavet. Naturen og kulturhistorien skal spille hovedrollerne.

Jamen, betyder det så, at vi ikke skal interesere os for øget bosætning, flere turister og flere arbejdspladser?

Nej, det gør det ikke! Men det er følgevirkninger af, at vi giver naturen et ordentlig løft.
To store naturopgaver, der skal løses så hurtigt som muligt, er de manglende afgrænsninger på de ubeboede øer og de beboede øers strandenge, og det er en forbedret vandkvalitet.

Selv om Naturturisme I/S i bund og grund er et turistudviklingsprojekt, er det priværdigt at selskabet lægger megen vægt på naturdelen. Adskillige millioner kroner skal gå til naturforbedringer i form af afgræsning, flere vandhuller mmm. Det er en modig beslutning, for der er jo ingen garanti for, at Nationalparken rent faktisk rammer Øhavet. Det vil de kommende år vise.
Mren husk, at naturen er den egentlige baggrund for at Det Sydfynske Øhav er kommet i spil som en forhåbentlig kommende nationalpark.

Du kan læse om de danske nationalparker, deres historie, og ikke mindst fortællingen om Øhavets Nationalpark på denne hjemmeside: www.sydforfyn.dk

Jægerne vil pløkke strandskader

Det er helt ok, at jægerne går med våben - tilmed skarpladte - og måske netop derfor, kan man let komme til at skyde sig selv i foden.
Det er ihvert fald det som Danmarks Jægerforbund er i fuld gang med. I en serie med titlen "Jagt på mere jagt" er danske jægere gået helt amok - som i en blodrus. Nu skal der nærmest være jagt på alt og alle. Senest kan man læse i Danmarks Jægeforbunds blad, "Jæger", at man da bør overveje at skyde strandskader - man vil gerne have en jagttid på arten.

Læs det lige igen: Skyde strandskader!!!" Strandskaden har engang været jagtbar, men blev så heldigvis fredet i mange år. Men bestanden er steget fra 6000 ynglepar til omkring 8000 - så derfor kan vi sagtens skyde denne smukke sort-hvide ynglefugl, kendt fra vores kyster, når de skrigende i solen flyver foråret og sommeren i møde med deres knaldrøde næb og røde ben. Sådan lyder jægerargumentet.
Der er snart ikke grænser for hvad jægerne gerne vil pløkke ned. Et argument for jagt på strandskaden er, at den ikke kan forvelskes med andre vadefuglearter. Sikken en mangel på logik fra jægernes side. Det er det samme som at sige, at andre arter kan man ikke skelne fra hinanden, så vi skyder på alt hvad der bevæger sig!

Mange jægrere har et forkvalket natursyn. Er der nok fugle - eller breder en art sig - så skal vi da have en jagttid på arten, synes "logikken" at være.

Men hvad med os andre der forlængst har lagt jagtgeværet på hylden og i stedet har en kikkert om halsen? Skal vi ikke ha lov til at nyde strandskader der er fortrolige med mennesket og som derfor har en lav flugtafstand? Skal familien med de små børn ikke kunne tage ud og se mange af de danske fuglearter i fuldt flor - eller skal vi tage til takke med skræmte fugle som man kun ser numsen af, når de forvirret og bange og fra vid og sans flygter væk?
Danmark er et ret lille land. Derfor bør voi holde fingrene væk. Er der nogle arter der har det godt, så glæd dig over det - nyd fuglene i live og gerne tæt på.
Desværre har de fleste arter det ikke så godt i Danmark. Men jægerne vil nu alligevel grne have ret på de fleste af dem...jeg tror jægerne skyder sig selv i forden med den form for logik.

Kongen kommer!

Det er Marie der skal nå at male øl-bænken, og Bjarne ordner omkring øens gadekær. Preben tager sig af det gamle foderstofhus og endelig skal Krestian se at få klippet klanter langs med Skarø Brovej.
Skarø skal tage sig godt ud, når Dannebrogs challup sætter kursen mod Skarø , og regentparret for første gang sætter foden på Skarø, der ligger i Svendborgsunds vestlige udsejling.

Det er en gammel tradition, at tidligere og nuværende konger og dronninger besøger danske småøer.

Den lille ø, Svelmø mellem Svendborg og Faaborg fik for mange år uventet besøg af Kongeskibet, Kong Christian d. 10 og Dronning Aleksandrine. Skibet ankrede op syd for øen, og Dronningen spurgte den lokale bonde på den lille ø, om der var et sted der kunne bades fra. Hun fik anvist Trillen, øens sydligste rev, og bagefter fik Kongen lov til at smage øens gammeløl!

Romsø i Storebælt fik også travlt, da Dannebrog pludselig og helt uventet nærmede sig øens kyst.
I 1920 blev Romsøs skole flyttet fra Skovfogedhuset til den bygning, der nu hedder Skolen. Dengang boede 51 mennesker på øen, blandt andre lærer Funck med kone.
En sommermiddagsstund holdt Funck siesta i husets bedste lænestol, da konen pludselig ser ud ad vinduet og råber: »Der går Kongen og Dronningen – de kommer herind!« Funck troede ikke et ord på sin kone, men måtte alligevel få minutter senere – søvndrukken og i skjorteærmer – tage imod regentparret og vise dem rundt. Kong Christian 10. og dronning Alexandrine var på sommertogt med kongeskibet og fik som mange andre også lyst til at se nærmere på Romsø. Rundvisningen – som flere og flere fra øen sluttede sig til – endte på fyret.
»Kan jeg gøre noget for jer?«, spurgte kongen til sidst. »En ekstra telefon ud over den her på fyret«, var romsingernes ønske. Den fik de.

Kong Frederik den 9. var ivrig roer og han har lagt robåden ind på talrige strande - også på de små øer. Et rygte siger, at kongen var så glad for at alle - lav som høj - kunne færdes langs kysterne og tilmed gå i land fra havsiden, at han foreslog, at både (som hans egen robåd) umiddelbart kunne trækkes op på kysten, mens både forsynet med motor ikke måtte trækkes op, men skulle ligge for anker udenfor kysten. Det er sådan at reglerne er blevet og de gælder den dag i dag i naturbeskyttelsesloven!

Dronning Margrethe er også isloman. I 1991 dalede hun ned over Strynø i helikopter og drak eftermiddagste i præstens have og hun har tilmed "givet en lov" fra en af de helt små øer!
Før i tiden var det ikke usædvanligt, at danske regenter gennem årene underskrev love og forordninger, mens de opholdt sig på øerne. Dengang var det typisk under jagter, at kongen pludselig måtte tage sig af rigets pligter.
Men det er nu også sket i nyere tid. I slutningen af 1980'erne var dronning Margrethe på sommertogt med Dannebrog og havde ønsket en picnic på Hjortholm, der er en af øerne i Stavns Fjord øst for Samsø. Mens hun sad på toppen af borganlægget kom kabinetssekretæren ilende med en lov til stadfæstelse! Hvilken lov det var, og om han kom i robåd, husker ingen i dag!

Selv er jeg ikke meget til kongerøgelse, men jeg har et svagt punkt, når regentparret eller det kommende regentpar vælger at sætte kursen mod en eller flere øer i vores ø-rige.

Derfor foreslog jeg også selv for 5-7 år siden, at Birkholm Beboerforening senbdte en invitation til Dronningen og bad hende komme forbi denne lille, smukke ø. Især ville jeg gerne have vist hende endevæggen i øens forsamlingshus. Dér er et billede af hende selv og et af prinsgemalen. De er revet ud af midtersiderne i Billedbladet, men farverne holder nogenlunde. Men melem Henrik og Margrethe et et langt større billede. Det er af koen "Yrsa", en gammel ko, der blev købt af en birkholmer, blev trukket over isen fra Strynø af slagter Mathiesen i 1970-erne og første døde i en alder af 28 år, da den faldt om en sommermorgen i 1995 på engen i Den fynske Landsby.
Det ville beboerforeningen ikke være med til...

Det er der da stil over et regentpar, der vover sig ud i de af landets grænser der rummer så mengen natur, kultur og sammenhold som de danskes øer.

Socialdemokraternes had mod nationalparken

Det var forstemmende at høre de socialdemokratiske politikere i går bruge velkendte floskler og udomenterede påstande i deres kamp mod en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Det var især Karl Møller Knudsen der helt overaskende argumenterede voldsomt imod at igangsætte et pilotprojekt. Det skal ikke afgøre om vi skal have en nationalpark, men i en dialog med Øhavets folk skal projektet komme nærmere ind på at definere hvad en eventuel Øhavets Nationalpark skal indeholde.

Som et argument imod nationalparktanken sagde Karl Møller Knudsen, at der for hvert år kommer "flere og flere fugle".
Hvad det har med en nationalpark at gøre, forlød der intet om. Hader de langelandske socialdemokrater fugle?

Det er da rigtigt, at der er flere og flere gæs, ænder og svaner der overvintrer i Øhavet. Det skyldes mned meget stor sandsynlighed ændringer i arternes trækstrategi, udløst af de igangværende klimaændringer.

Møller Knudsen udtalte på kommunalbestyrelsesmødet i går, at en nationalpark vil "berøre mange menneskers udfoldelsesmuligheder". Heller ikke det udsagn blev der fremlagt dokumentation for.
Nu kan mennesker jo blive berørt påsitivt eller negativt. Sosserne på Langeland tænker tilsyneladende nok mest på det negative.

Der er nu næppe nogen tvivl om, at flere oplevelsesmuligheder i Øhavet vil være en af de positive konsekvenser af en nationalpark. Mange flere mennesker vil få mange flere glæder i nationalparken.

Karl Møller Knudsen mener også, at "de mange ansatte i nationalparken vil med store ivrighed og nidkærhed vil sikre, at ingen regler bliver overtrådt". Her forsøger socialdemokraterne at male et billede af folk i uniform der jager Gud og hver mand væk. Hvorfor skulle det blive tilfældet?
Møller Knudsen nævnte også noget om "fritidsfolkets indtrængen".

Karl Møller Knudsen er kendt for sit solide arbejde som politiker, og i øvrig selv bosat på Strynø. Et arbejde mange har respekt for. Men i går faldt kæden helt af cyklen.
Som indfødt Strynbo vil han - om nogen - vide, at netop i Øhavet skal vi leve af at sælge oplevelser - gode oplevelser. De oplevelser ligger og venter og vil for alvor springe ud når Det Sydfynske Øhav bliver nationalpark.
Og i øvrigt er socialdemokratenre på Langeland - i deres fordomfulde aversion mod nationalparken - helt ude af trit med partiets politik på dette område.

Det var mageløst - som tilhører til kommunalbestyrelsesmødet - at opleve, at det var Jørgen Nielsen fra Venstre der præcist sagde: "Vi skal da kende konsekvenserne" og dermed bakkede op om pilotprojektet - støttet af SF.

Væk med ulovlighederne!

I Fyns Amts Avis kunne man i går læse om de mange ulovlige skilte, der florerer i og ved Det Sydfynske Øhav.
Det er denne blogs "ejer", der har kørt rundt i området og fundet de mange skilte, der forbyder adgang ad markveje, til skove, og mange andre smukke steder. Det tog kun et par timer.
Reaktionen er ikke udeblevet: En af grundejerne har truet med at anlægge injuriesag, såfremt jeg ikke inden for en uge siger pænt undskyld!
Der er ikke kød på det ben, da manden ikke nævnes med navn, det samme gør den præcise angivelse af ulovligheden heller ikke, så det tager jeg helt roligt.
Det var omvendt dejligt at høre en kvinde der sammen med en flok kønsfæller færdes i naturen vest for Svendborg, og nu ville høre om et skilts eventuelle ulovlighed.

Jo naturen kan stadig medføre debat. Naturen engagerer vi os alle sammen i - på den ene eller anden anden måde. Nogle klatrer i træer, andre lytter til fuglefløjt og atter andre går på jagt eller fisker fra stranden en hel dag.

Alle bruger vi naturen - og bliver sundere mennesker af det. Men hvorfor har dem, der ejer naturen så ondt af, at vi gerne vil derud?

Goddag, havterne!

I går skete det, jeg havde ventet på i nogle uger: Jeg så den første havterne. Højt til vejrs fløj denne smukke hvide elegante fugl omkring Bukø, en lille ø i Lindelse Nor i Det Sydfynske Øhav. Endnu en art er ankommet for at yngle her hos os.
Er det da ikke bare et under: I den danske vinter opholder havternen sig i Sydafrika og kan tilmed finde på at følge de havstrømme, der fører små krebsdyr - og dermed også ternen - rundt om Sydpolen. For nolge måneder siden begyndte så den lange tur tilbage til ynglepladserne. Den kan sagtens vælge at slå sig ned i de kolonier hvor den få år forinden selv er klækket. Det har ringmærkninger af unge nyfødte terner og af voksne terner afsløret. Jeg har selv fundet nogle af mine ringmærkede terner stort set på samme lille område som de år tidligere så dagens lys fra!
Havternen er den fugleart der trækker længst - og når Egholmskokken den 1. maj begynder sin tursejlads med gæster ombord - er der garanti for at se og høre denne smukke fugl.
En anden fugleart, edderfuglen, trækker ud af Øhavet lige nu. Turen går mod syd, rundt om Langelands sydspids og ud til Østersøens kyster, hvor fuglen yngler i tusindtal.
Der er heldigvis stadig edderfugle i Øhavet. Faktisk bliver arten mere og mere almindelig, og i løbet af de næste uger vil jeg registrere hvor mange edderfugle der yngler på udvalgte øer og holme i Øhavet.

Et naturvenligt Langeland

Enhver udgivelse fra Langeland Kommune pointerer gang på gang, at naturen og landskaberne er det, der skal sikre øen attraktive bosætningsvilkår. Det er turister der skal opdage øens herligheder inden for det grønne område, og det er dem der skal bosætte sig i de mange tomme huse, når de bliver ældre.

Men er det hele blot spil for galleriet?

I efteråret 2007 kunne man i et officielt indlæg på nettet læse, at kommunen støtter fredningsforslaget for Henninge Nor, et enestående naturområde syd for Rudkøbing. I indlægget, sendt fra Langeland Kommune står bl.a.:

"Henninge Nor på Langeland er yngleområde for rørdrum, klyde, fjordterne, plettet rørvagtel og rørhøg. Fuglene udgør samtidig en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Derudover er noret en vigtig rastelokalitet for andefugle, bl.a. atlingand, knarand og skeand. Mange års afvanding til kote -2.0, manglende afgræsning og tilgroning har forringet lokalitetens værdi som yngle- og rasteområde for de fuglearter, som området er udpeget for. Derudover er de lysåbne habitatnaturtyperne under tilgroning i buske og tagrør, hvorved mange af de karakteristiske plantearter forsvinder. For at genskabe området som levested for de arter, som er en del af udpegningsgrundlaget, skal vandstanden hæves til kote -0.9, således at der skabes en større lavvandet sø og flere fugtige engarealer. De højere liggende eng- og overdrevsarealer bør plejes ved afgræsning med kreaturer".

Det er jo skøn læsning for mig, hvis interesser er natur og turisme i Det sydfynske Øhav.
Men glæden varer kort - til gengæld er forvirringen stor.
I dag er der møde i teknik- og miljøudvalget i Langeland Kommune, og læs blot her hvad der står i et udkast til brev til Naturklagenævnet, der netop nu sidder og behandler fredningssagen for noret:

"Skov- og Naturstyrelsens klage indeholder en række tekniske argumenter imod at fredningen gennemføres. Langeland Kommune bemærker, at der bør tages hensyn til Skov- og Naturstyrelsens holdning.
Derudover bemærker Langeland Kommune, at kommunen skal betale ¼ af erstatningerne til lodsejerne. Der er ikke blevet overført penge fra det tidligere Fyns Amt til fredningen af Henninge Nor og Langeland Kommune har ikke midler til selv at oppebære udgiften til lodsejererstatninger, etablering af vådområde og fremtidig pleje af det fredede areal.
Derfor kan Langeland Kommune ikke bakke op om at sagen i sin nuværende form fortsættes.

På samme udvalgsmøde i dag skal politikerne forholde sig til det faktum, at en række beslutninger på natur- og miljøområdet træffes af Svendborg Kommune. "Vi vil ikke underlægges Svendborg Kommune" har flere politikere bemærket.

Men hvis Langeland Kommune den ene dag ønsler et truet naturområde fredet for dagens efter at trække sig ud af sagen - så er det nok bedst at en større og rigere kommune får overladt det ansvar! Den ene dag vil kommunen støtte en fredning - den næste dag trækker den sig ud!

Hvor bli´r hvalerne af?

En ny undersøgelse viser, at antallet af marsvin er halveret. Det er en trist udvikling. De grønne organisationer har igennem de sidste ti år råbt på, at Danmark fik lavet en overvågning, der dels giver et bud på hvor mange af disse små, herlige hvaler der lever i vores farvande, dels kommer med et skøn over, hvor mange af hvalerne der drukner i fiskernes garn. De tynde nylonnet er døden for marsvinene, der skidder fast i garnene og ikke kan komme op til overfladen for at få luft.
Først nu er der vished for, at det går i den gale retning.

Lokalt er der da heldigvis noget at glæde sig over: I Lillebælt er der et "hot-spot" for hvaler - og det samme er tilfældet nord for Fyn.
Tumleren trives altså i vores hav. Hvis sommeren bliver stille kommer der også mange lejligheder til at se dyrene, når de er oppe for at trække luft i overfladen. Endnu en grund til at glæde sig over den kommende tid...

Foråret kommer!

Stæren er her. Lærkerne synger. Sangsvanerne trækker mod nord. Foråret nærmer sig, og dermed også starten på en af de mange krative virksomheder her på den lille ø, Strynø, som jeg bebor.
Glæd dig til at tage på sejltur ud i Det sydfynske Øhav og læs meget mere på www.sydforfyn.dk