Langeland melder sig ud af Nationalparken. Det skriver flere aviser i dag.
Nu kan man jo altid undre sig over om "Langeland" har haft stormøde blandt øens godsejere og der fundet frem til de vises sten: "Vi vil ikke være med". Mange langelændere vil givetvis have svært ved at forstå, at de nu ikke længere er for, men mod.
At Langeland i hele forløbet har haft svært ved at se sin egen rolle, er forståeligt, men det er de langelandske bønder og godsejere ikke mindst, der har gjort deres for at vende den kommende nationalpark ryggen.
Det er der egentlig intet overraskende i. Se blot på Langelands turistkontor, og opleve det mageløse, hvor man i flere måneder har oplevet, at turistforeningen er om ikke nølende, så dog afvisende i forhold til en Nationalpark.
Nationalparken overlever Langeland.
Nationalpark eller ej: Selvfølgelig kommer der en visionær, storstilet Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Måske bliver det så ikke i første omgang, men jeg indleder gerne et væddemål:
"Inden fem år ligger Danmarks største og unikke nationalpark og klukker op mod Langelands mange, smukke kyster".
Bønder eller ej: De aner ikke, hvad de går glip af. Når nationalparken bliver en realitet, vil godsejerne vågne op af deres dvale og dermed kunne indse hvilke muligheder det giver langelænderne. Nye initiativer, nye måder at dyrke jorden på, nye afgrøder, nye tanker...
Og det skal ikke være et lille bondeflertal der får ødelagt visionerne og fremtiden, blot fordi der afholdes et kommunalbestyrelsesmøde.
Længe leve Nationalparken - for den kommer! Bare vent og se!
onsdag den 11. maj 2011
torsdag den 6. januar 2011
Nationalparkens afgørende år
Nationalparkens afgørende år
2011 bliver et interessant år. Det er året, hvor afgørelsen om en nationalpark eller ej i Det Sydfynske Øhav skal tages. Og mon ikke ministeren indvier parken i 2012…
Af Poul Henrik Harritz, naturformidler, og i 2004-2006 medlem af Regeringens nationale følgegruppe for nationalparker.
I de sidste måneder af det nu gamle år har ikke færre end fem kommuner i og ved Øhavet, brugt megen tid på at finde ud af om det omfattende materiale skulle sendes i høring. Det er jo i sig selv en farce, at nogle har ønsket sig, at høringsmaterialet ikke udsendes. Demokratisk er det i hvert fald ikke. Selvfølgelig skal kommunalbestyrelserne samt alle interesserede borgere have mulighed for at se materialet, og det bør da også være evident, at et høringsmateriale netop skal bruges for at blive hørt og dermed få holdninger til nationalparken.
Kort for nytår havde TV2-Fyn inviteret formanden for Styregruppen Nationalpark Sydfyn, tidligere borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø i studiet sammen med svineavler Bent Juul Sørensen, Ærø.
TV2-Fyn havde forinden brugt en dag til at besøge Danmarks første nationalpark, Thy, og det indslag var langt hen af vejen fornuftigt og gennemtænkt. Der var da også stor enighed om at få en nationalpark i det nordjyske. Selv landmændene der strittede imod, havde fået varme følelser for nationalparken.
Da Bent Juul fik ordet i Odense-studiet var hans første svar på hvorfor der ikke var den samme opbakning i Det Sydfynske Øhav som i Thy:
”Det er jo bare en stor klitrevle i Thy”, var ordene.
Senere i udsendelsen kunne man høre Bent Juul sige dette: ”De (i Thy) har stadigvæk ikke det kulturlandskab som vi finder i det sydfynske”.
Nej, heldigvis ikke. Ideen med de danske nationalparker er jo netop at vise mangfoldigheden i den danske natur. Syd for Fyn udgør havet og de labre småøer en stor del af parken, mens det er store morænelandskaber i Mols Bjerge. Vadehavet rummer en helt tredje natur.
Bent Juul må forstå, at der er tale om en NATIONALpark. Alene ordet signalerer jo, at det ikke er en tilfældig stump natur. I Thy fik man nationalparken, alene fordi den rummer nationale naturværdier. En nationalpark i Danmark har først og fremmest som mål at sikre og beskytte den enestående natur der stadig findes nogle få steder i det åbne land.
Bent Juul er tilsyneladende ikke klar over, at de særlige klitheder der findes langs den vestjyske kyst faktisk er en ganske unik natur, der ikke har sit lige andre steder. Derfor er der givet store millionbeløb fra EU til Danmark, netop for at sikre en mangfoldig og rig natur i dette område. Klithederne har været i fare for at gro til i bjergfyr, men EU-støtte har nu genåbnet dem som frie hedeflader.
Der skal tænkes internationalt og ikke blot nationalt og lokalt, som Bent Juul ønsker. Derfor skal vi have en nationalpark og ikke en naturpark.
Måtte der komme en nationalpark i det sydfynske, vil det betyde, at der sikres tilstrækkelig statslig finansiering til nationalparkernes drift og udvikling. Man skal også være opmærksom på, at udvikling af nationalparker vil ske over en lang årrække, og baseret på et hovedprincip om frivillighed. Såfremt der undtagelsesvis gennemføres tvangsmæssige restriktioner, sker det mod fuld kompensation.
Endelig skal en nationalpark forudsætte bred, lokal opbakning.
Ikke mindst det sidste bliver spændende at følge. Desværre har Langelands borgmester, Bjarne Nielsen på et byrådsmøde tilkendegivet, at han ikke personligt går ind for en nationalpark. Et overraskende og mystisk standpunkt. Borgmesteren har intet at miste, men en masse at vinde.
Netop en nationalpark vil være egnet for Langeland og de øvrige udkantssamfund i havet syd for Fyn. Her vil Øhavet spille en hovedrolle; Det øhav, der er unikt på verdensplan, som et af Danmarks og Verdens største havområder der i dag stort set er overskyllet af havet. Klodens største druknede istidslandskab.
En nationalpark i Øhavet medfører, at der skal gøres en stor indsats for at sikre renere vand i Øhavet. Skal nogle af de sjældne kyst- og vadefugle have bedre levevilkår, så må naturplejen af de 55 øer og holme i området, opprioriteres.
Nationalparken vil også betyde, at stisystemer skal udvikles, Øhavsstien skal selvfølgelig gå helt til Bagenkop, og mange flere vil komme og nyde naturen i form af et aktivt friluftsliv. Man må også formode at de mindre, beboede øer vil få glæde af en tilrettelagt sejlads til og mellem øerne.
Alt at vinde, intet at tabe. Godt nytår!
2011 bliver et interessant år. Det er året, hvor afgørelsen om en nationalpark eller ej i Det Sydfynske Øhav skal tages. Og mon ikke ministeren indvier parken i 2012…
Af Poul Henrik Harritz, naturformidler, og i 2004-2006 medlem af Regeringens nationale følgegruppe for nationalparker.
I de sidste måneder af det nu gamle år har ikke færre end fem kommuner i og ved Øhavet, brugt megen tid på at finde ud af om det omfattende materiale skulle sendes i høring. Det er jo i sig selv en farce, at nogle har ønsket sig, at høringsmaterialet ikke udsendes. Demokratisk er det i hvert fald ikke. Selvfølgelig skal kommunalbestyrelserne samt alle interesserede borgere have mulighed for at se materialet, og det bør da også være evident, at et høringsmateriale netop skal bruges for at blive hørt og dermed få holdninger til nationalparken.
Kort for nytår havde TV2-Fyn inviteret formanden for Styregruppen Nationalpark Sydfyn, tidligere borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø i studiet sammen med svineavler Bent Juul Sørensen, Ærø.
TV2-Fyn havde forinden brugt en dag til at besøge Danmarks første nationalpark, Thy, og det indslag var langt hen af vejen fornuftigt og gennemtænkt. Der var da også stor enighed om at få en nationalpark i det nordjyske. Selv landmændene der strittede imod, havde fået varme følelser for nationalparken.
Da Bent Juul fik ordet i Odense-studiet var hans første svar på hvorfor der ikke var den samme opbakning i Det Sydfynske Øhav som i Thy:
”Det er jo bare en stor klitrevle i Thy”, var ordene.
Senere i udsendelsen kunne man høre Bent Juul sige dette: ”De (i Thy) har stadigvæk ikke det kulturlandskab som vi finder i det sydfynske”.
Nej, heldigvis ikke. Ideen med de danske nationalparker er jo netop at vise mangfoldigheden i den danske natur. Syd for Fyn udgør havet og de labre småøer en stor del af parken, mens det er store morænelandskaber i Mols Bjerge. Vadehavet rummer en helt tredje natur.
Bent Juul må forstå, at der er tale om en NATIONALpark. Alene ordet signalerer jo, at det ikke er en tilfældig stump natur. I Thy fik man nationalparken, alene fordi den rummer nationale naturværdier. En nationalpark i Danmark har først og fremmest som mål at sikre og beskytte den enestående natur der stadig findes nogle få steder i det åbne land.
Bent Juul er tilsyneladende ikke klar over, at de særlige klitheder der findes langs den vestjyske kyst faktisk er en ganske unik natur, der ikke har sit lige andre steder. Derfor er der givet store millionbeløb fra EU til Danmark, netop for at sikre en mangfoldig og rig natur i dette område. Klithederne har været i fare for at gro til i bjergfyr, men EU-støtte har nu genåbnet dem som frie hedeflader.
Der skal tænkes internationalt og ikke blot nationalt og lokalt, som Bent Juul ønsker. Derfor skal vi have en nationalpark og ikke en naturpark.
Måtte der komme en nationalpark i det sydfynske, vil det betyde, at der sikres tilstrækkelig statslig finansiering til nationalparkernes drift og udvikling. Man skal også være opmærksom på, at udvikling af nationalparker vil ske over en lang årrække, og baseret på et hovedprincip om frivillighed. Såfremt der undtagelsesvis gennemføres tvangsmæssige restriktioner, sker det mod fuld kompensation.
Endelig skal en nationalpark forudsætte bred, lokal opbakning.
Ikke mindst det sidste bliver spændende at følge. Desværre har Langelands borgmester, Bjarne Nielsen på et byrådsmøde tilkendegivet, at han ikke personligt går ind for en nationalpark. Et overraskende og mystisk standpunkt. Borgmesteren har intet at miste, men en masse at vinde.
Netop en nationalpark vil være egnet for Langeland og de øvrige udkantssamfund i havet syd for Fyn. Her vil Øhavet spille en hovedrolle; Det øhav, der er unikt på verdensplan, som et af Danmarks og Verdens største havområder der i dag stort set er overskyllet af havet. Klodens største druknede istidslandskab.
En nationalpark i Øhavet medfører, at der skal gøres en stor indsats for at sikre renere vand i Øhavet. Skal nogle af de sjældne kyst- og vadefugle have bedre levevilkår, så må naturplejen af de 55 øer og holme i området, opprioriteres.
Nationalparken vil også betyde, at stisystemer skal udvikles, Øhavsstien skal selvfølgelig gå helt til Bagenkop, og mange flere vil komme og nyde naturen i form af et aktivt friluftsliv. Man må også formode at de mindre, beboede øer vil få glæde af en tilrettelagt sejlads til og mellem øerne.
Alt at vinde, intet at tabe. Godt nytår!
Abonner på:
Opslag (Atom)
