Goodbye Langeland

Langeland har en borgmester. En mærkelig, lidt sky person, der har påtaget sig en umulig opgave. I lange perioder hører man ikke om borgmesteren, og når man læser i lokalvisen om ham, er det ofte, når han er på vej til København. "Her går det godt - send flere penge" er budskabet, som ministrene på Christiansborg har lyttet til gang på gang , når borgmesteren atter må krybe til Regeringen og trygle om ekstra tilskud til Langeland. Nogle gange går det godt, men på lang sigt går det langt fra godt. Langeland mister indbyggere, indkomsten er lav, "sociale tilfælde" danner kø, kommunen er fattig, fremtiden er noget nær håbløs - men skatteprocenten kan vi prale af. Den er landets højeste!
Det giver syn for sagen at køre mod nord eller syd ad landevejen. Enhver kan se, at forfaldet truer: Ved en faldefærdig bod sælges der "bræne", en anden bod overgår nyåbnede IKEA med et udbud af fuglekasser, som skulle de huse hele øens spurvebestand. Et tredje sted gaber stråtaget, og hist hvor vejen slår en bugt ligger en ruin, og skriger forgæves efter håndværkere.
Et andet sted høres et barn der skriger ulykkeligt, når de sociale myndigheder fjerner det fra familien - mens politiet står klar til at gribe ind, hvis forældrene bryder sammen eller blive agressive.

For nogle år siden sendte øens borgmester besked om at der skulle produceres nogle turistfoldere. På moderne sprog var det "imageskabende flyers", der var samlet i en dertil indrettet mappe. Sanseligt og lækkert. For et anseligt beløb blev flotte fotografier, dét, der skulle få flere beboere til Langeland. Smukke mennesker ved smukke strande. Solbrune og smilende. Der var ikke grænser for hvilket Paradis der kunne folde sig ud på den lange ø.
Alle billederne var taget derude i den berømmede langelandske natur. Jovist var der smukt - og hvilke hatbakker!
Spørger man københavnske sommerturister, falder de i svime over den langelandske natur, de små veje, de dejlige strande og de mange bakker.

Derfor vakte det da også berettiget opsigt, da den lidt sky borgmester pludselig fandt lejlighed til at udtale sig om de nationalpark-planer der i disse år drøftes overalt på Sydfyn og øerne syd for.
"Jeg er imod" svarede øens førstemand og skød dermed sig selv i foden. Det var lisså dumt gjort som en snes år tidligere, da samme borgmester, der dengang var borgmester i Sydlangeland kommune, var imod, at den visionært udtænkte Øhavssti skulle føre gæster rundt i den sydlangelandske kommune. Derfor står turisterne i dag med åben mund og polypper, og undrer sig over hvorfor Øhavsstien pludselig løber ud i sandet ved Lindelse Nor.
De kan ikke vide, at det er resultatet af langelandsk politik på højt niveau.

I de sidste måneder må borgmesteren have glædet sig. Adskillige af hans medarbejdere har samlet underskrifter ind mod nationalparken. Selv blev jeg råbt an, da et asfalthold ville tale med mig. Selvfølgelig skulle jeg skrive under på, at jeg ikke ville have en nationalpark på Langeland. Men der var de orangeklædte kommunalt ansatte nu gået til den forkerte.
Man kan kun gisne om hvor mange hundrede ansatte i Langeland Kommune der har brugt deres arbejdstid på at leve op til hele øens motto, der kort og godt lyder: "Det går aller".
Det er rigtigt nok. "Det går aller". Intet skal ændres. En nationalpark? Nej, da! Hvad skal vi dog med alle de gæster. Ikke flere turister til øen. De lægger jo ingen penge. De er dumme. For mange af dem taler tysk . Det kan vi ikke forstå. Det vil vi ikke forstå. "Det går aller".

Og borgmesteren? Han købte et hus nede ved havnen i Rudkøbing, rev det ned, og byggede et rigtigt stort og dejligt parcelhus. Der sidder han så på den skønne terrasse om sommeren - og kigger over mod Svendborg!