onsdag den 11. maj 2011

Langeland forlader Nationalparken

Langeland melder sig ud af Nationalparken. Det skriver flere aviser i dag.
Nu kan man jo altid undre sig over om "Langeland" har haft stormøde blandt øens godsejere og der fundet frem til de vises sten: "Vi vil ikke være med". Mange langelændere vil givetvis have svært ved at forstå, at de nu ikke længere er for, men mod.
At Langeland i hele forløbet har haft svært ved at se sin egen rolle, er forståeligt, men det er de langelandske bønder og godsejere ikke mindst, der har gjort deres for at vende den kommende nationalpark ryggen.
Det er der egentlig intet overraskende i. Se blot på Langelands turistkontor, og opleve det mageløse, hvor man i flere måneder har oplevet, at turistforeningen er om ikke nølende, så dog afvisende i forhold til en Nationalpark.

Nationalparken overlever Langeland.
Nationalpark eller ej: Selvfølgelig kommer der en visionær, storstilet Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Måske bliver det så ikke i første omgang, men jeg indleder gerne et væddemål:

"Inden fem år ligger Danmarks største og unikke nationalpark og klukker op mod Langelands mange, smukke kyster".

Bønder eller ej: De aner ikke, hvad de går glip af. Når nationalparken bliver en realitet, vil godsejerne vågne op af deres dvale og dermed kunne indse hvilke muligheder det giver langelænderne. Nye initiativer, nye måder at dyrke jorden på, nye afgrøder, nye tanker...

Og det skal ikke være et lille bondeflertal der får ødelagt visionerne og fremtiden, blot fordi der afholdes et kommunalbestyrelsesmøde.

Længe leve Nationalparken - for den kommer! Bare vent og se!

1 kommentar:

hhestbech sagde ...

om der er nationalpark eller ej betyder ikke en hujende fis for naturen.

Den kan måske betyde noget omkring markedsføringen af de varer, der produceres indenfor det område, der får prædikatet "nationalpark", men da der hverken er afsat penge eller indført strammere regler indenfor en nationalpark end udenfor, gavner en nationalpark ikke naturen.